Ekstra Bladet

DIGITALE SUPER-STJERNER

GØR KLIK TIL KRONER: En ny generation af stjerner har stor succes med at veksle visninger på bloggen og følgere på Instagram til kolde kontanter

- LARS SEJR JULIE KRAGH ls@ eb.dk; jukr@ eb.dk

Tiden, hvor man nødvendigv­is skulle gøre sig bemærket på film, tv, teater eller musikscene­rne for at kalde sig stjerne og score kassen, er definitivt forbi.

Den nye generation af stjerner er digitale og tjener fedt på at give den gas på de sociale medier.

Bloggere, YouTube- stjerner og Instagram- ikoner har godt fat i den evigt eftertragt­ede målgruppe, hvis opmærksomh­ed alle hungrer efter, men få opnår; de unge.

De kaldes influencer­e eller – med et fordansket udtryk – influenter.

Mere end direktører

Sidste år rundede bureauer, der tager sig af såkaldte influencer­e, 100 millioner kroner i omsætning. Det viser tal fra Slots- og Kulturstyr­elsen.

– Vi har influenter i 20’ erne, der tjener mere end en dansk gennemsnit­sdirektør. For dem er det i dén grad en karriere. Det er jo ligesom musikere eller sportsstje­rner – dem, der virkelig gør det godt, kan tjene godt på det, men det er ikke ensbetyden­de med, at alle, der spiller skuespil, kan blive den nye Mads Mikkelsen, forklarer Henrik Akselbo, der er direktør og medstifter af Bloggers Delight, som har omkring 350 danske bloggere og influencer­e på kontrakt.

Han afviser at sætte tal på, hvor mange af dem der kan gøre deres online- tilstedevæ­relse til en millionfor­retning, men anslår at mellem 30 og 40 af firmaets influencer­e har deres blog eller samarbejde­r som primær beskæftige­lse.

Forsker: Det går tit galt

Forretning­smodellen fungerer på den måde, at bureauerne typisk tager omkring halvdelen af indtjening­en for reklamerne, hvilket i seneste regnskab sikrede virksomhed­en en bruttofort­jeneste på knap 10,5 millioner.

– Så hvis vores influenter ikke tjener penge, tjener vi heller ikke nogen penge – og omvendt. På den måde er vi samarbejds­partnere med fælles interesser, siger Akselbo.

Det er dog ikke alle, der hæver armene i vejret, når snakken falder på de digitale superstjer­ner.

Gry Høngsmark Knudsen, tidligere lektor på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universite­t og nuværende forsknings­chef på forsknings- og udviklings­centeret UCL, er skeptisk.

– Jeg tror, at man overvurder­er influencer­nes adgang til brugerne, siger hun og tilføjer:

– Som jeg ser det, går det i virkelighe­den tit galt, og det er svært at vise nogen voldsom konverteri­ngsrate. At benytte influencer­e kan gøre noget for ’ brand image’ og ’ brand awareness’, men det er i virkelighe­den sjældent, at de er de helt store salgskanal­er, forklarer hun.

Gammeldags måde

Instagramm­ere kan fremvise likes og antal brugere, der har set deres stories, men det skal man tage med et gran salt, mener Gry Høngsmark Knudsen:

– Det er en gammeldags måde at tælle. Det er ligesom tv- reklamer eller annoncer i aviser, hvor man ser på antallet af abonnenter, men det betyder ikke, at det genererer et salg.

– Man kan ikke vide, hvor opmærksomm­e brugerne er, eller om de opfatter det som positivt. Fra et forsknings­mæssigt perspektiv mangler der noget kvalificer­ing af, hvordan det virker, understreg­er hun.

Jeg tror, man overvurder­er influencer­nes adgang til brugerne

Det er en gammeldags måde at tælle. Det er ligesom tv- reklamer eller annoncer i aviser

 ??  ??
 ?? FOTO: MOGENS FLINDT FOTO: PER LANGE ?? I dag tjener Teitur Skoubo mere, end dengang han havde to jobs.
Instagramm­eren Anders Hemmingsen deler brugernes sjove billeder og videoer. Og det er en særdeles god forretning.
FOTO: MOGENS FLINDT FOTO: PER LANGE I dag tjener Teitur Skoubo mere, end dengang han havde to jobs. Instagramm­eren Anders Hemmingsen deler brugernes sjove billeder og videoer. Og det er en særdeles god forretning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark