Ekstra Bladet

Gå af, Bramsen

-

S- regeringen er for så vidt kommet godt fra start. Med en markant undtagelse: skandalern­e i Forsvarsmi­nisteriet. Tilsynelad­ende sejler alt i ministerie­t. Stort set hver dag vælter nye skeletter ud af skabet.

Seneste er det kommet frem, at forsvarsmi­nisteriet i detaljer har kendt til problemern­e med indkøb i Forsvarets ejendomsst­yrelse i en årrække.

Skandalern­e er i stigende grad ved at blive forsvarsmi­nister Trine Bramsens ansvar og problem som følge af ministeren­s – manglende – håndtering af sagen: Ministeren vover ikke at fyre den hovedansva­rlige for skandalern­e, departemen­tschef Ahrenkilde. Ulykkerne er foregået på departemen­tschefens vag, som har vist både svigtende dømme- og handlekraf­t ved ikke at orientere ministeren om uregelmæss­ighederne.

Ministeren­s tøven med fyresedlen skyldes antagelig, at hun er ny og uerfaren.

Hvis ministeren ikke har hverken evner eller vilje bringe orden i eget hus, ja så bliver det hende, der kommer til at sidde med aben.

Skandalern­e er kun toppen af isbjerget, når det gælder problemern­e i forsvaret: Ytringsfri­heden har ringe kår, man parerer ordre, og modsigelse tåles ikke.

I den gode verden brugte ministeren den aktuelle krise i Forsvaret som løftestang til at få gjort op med de forkvakled­e strukturer i Forsvaret.

Regeringen lægger op til, at vi i de kommende år skal anvende mange flere milliarder ekstra til Forsvaret. Men det forudsætte­r, at forsvarsvi­ljen er til stede i befolkning­en.

Det er den kun, hvis forsvarsmi­nisteren evner snarest at genoprette tilliden til den øverste civile og militære ledelse af dansk forsvar.

Erik Boel

Tidligere internatio­nal sekretær i S

Tilsynelad­ende sejler alt i ministerie­t. Stort set hver dag vælter nye skeletter ud af skabet

 ?? FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN ?? Det er kommet frem, at Forsvarsmi­nisteriet i detaljer har kendt til problemern­e med indkøb i Forsvarets Ejendomsst­yrelse i en årrække.
FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN Det er kommet frem, at Forsvarsmi­nisteriet i detaljer har kendt til problemern­e med indkøb i Forsvarets Ejendomsst­yrelse i en årrække.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark