Ekstra Bladet

DET VAR ET BAGHOLD

OFFER FOR BRUTALT BANDEOVERF­ALD: Bandefolk og rocker sidder fængslet for at have afpresset, frihedsber­øvet og tævet 24- årige A:

- LINETTE KRØGER JESPERSEN CAMILLA MARIE NIELSEN De mener, jeg skyldte dem en masse penge For mig handler det om ære De slog hårdt. De var flere mod en cama@ eb.dk; linette@ eb.dk

To gange på knap fire måneder blev den 24- årige A frihedsber­øvet, truet med kniv og pistol og tæsket med slag, spark og knojern. Alt sammen i et brutalt afpresning­sforsøg for at få offeret eller hans familie til at betale 220.000 kroner for noget, som politiet betegner som mere eller mindre opdigtet gæld. Sidste gang blev hans øre delvist revet af.

Sådan lyder den voldsomme sigtelse mod seks mand fra det københavns­ke bandemiljø, der er sigtet som led i den organisere­de bandekrimi­nalitet.

Det med øret, mener offeret selv, er lidt overdrevet.

– Det var bare en flænge, siger han og tager hånden op til højre øre, hvor man kan se et fint helet ar.

Han medgiver dog, at det var voldsomt.

– Pludselig kom de bare ud fra træerne. Alle steder fra, siger han om det sidste overfald i Værebropar­ken i Bagsværd 6. september sidste år, hvor ’ ikke under fem personer’ overfaldt ham ifølge sigtelsen.

– De slog hårdt. De var flere mod en - det var aldrig en mod en, siger han og fortæller, at de var bevæbnet, men han så ikke, om det var kniv eller skydevåben.

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r et centralt placeret Satudarah- medlem og folk fra NNV- banden, der er sigtet for den brutale vold og afpresning. De nægter sig skyldige.

Skræmmende

A fortæller, at flere af hans nærmeste har været til afhøring og fik forevist en optagelse af overfaldet, som de beskriver som ’virkelig skræmmende’.

– Hvor der bliver råbt og givet virkelig mange spark og slag, fortæller den unge mand, der ikke selv har meldt sagen til politiet.

Heller ikke da han i maj sidste år ifølge sigtelsen blev afpresset for samme beløb og tæsket af omkring 15 personer med knojern, spark og skaller i Mimerspark­en på Nørrebro i København.

Ved det andet overfald 6. september havde han indlogeret sig på Hotel Idrættens Hus på Brøndby Stadion, fordi han ’ godt vidste, at der var et par stykker, der var efter ham’.

Her blev han kontaktet af en af de nu sigtede, der ville mødes for at få løst tingene.

– Og så bliver der nærmest lavet et baghold ude i Brøndby. De prøvede at tage mig med, fortæller han.

Senere samme dag blev han overfaldet i Værebropar­ken.

Han har netop selv afsonet en afpresning­sdom. Om årsagen til, at han overhovede­t er blevet forsøgt afpresset, siger han:

– Jeg kommer i en rigtig ’sjov’ gæld, efter jeg kom ud fra fængslet. De mener, jeg skyldte dem en masse penge. De prøver at afpresse mig fuldstændi­g.

– Hvorfor?

– De mener, at jeg skylder for noget kokain, som de mener, at jeg har solgt for dem. Det er sådan noget, hvor den ene sælger gæld til den anden, siger han.

’ Det var til grin’

– For mig handler det om ære. Jeg kunne nok godt gå ud og finde 220.000 kroner, men det handler om ære. Jeg synes, det var til grin.

Ekstra Bladet har været i kontakt med A’s bistandsad­vokat, som nu skal gennemgå sagen.

– Jeg har netop bedt om ansvaret som hans bistandsad­vokat og vil varetage hans interesse bedst muligt, herunder navnlig fokusere på hvilke muligheder der er for at kræve erstatning. Derudover har jeg ikke nogen kommentar lige nu, siger advokat Rune Petersen.

Ekstra Bladet har valgt at sløre A’s identitet af sikkerheds­mæssige hensyn. Hans rigtige navn er redaktione­n bekendt.

 ?? FOTO: JAN SOMMER ?? Blev overfaldet
– Pludselig kom de bare ud fra træerne. Alle steder fra, siger A om det sidste overfald i Værebropar­ken i Bagsværd 6. september sidste år, hvor ’ ikke under fem personer’ overfaldt ham ifølge sigtelsen.
FOTO: JAN SOMMER Blev overfaldet – Pludselig kom de bare ud fra træerne. Alle steder fra, siger A om det sidste overfald i Værebropar­ken i Bagsværd 6. september sidste år, hvor ’ ikke under fem personer’ overfaldt ham ifølge sigtelsen.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark