Ekstra Bladet

Inge skal arbejde gratis

Indfør aktiv dødshjælp i stedet for disse uforskamme­theder, siger 69- årige Inge Gleesborg

- ORBEN RASK FOTO: ERNST VAN NORDE trl@ eb.dk

Socialt, mentalt og fysisk er gevinstern­e enorme ved, at ældre mennesker kan dyrke netværk, motion, strikketøj, banko og billard i de mange aktivitets­centre rundt omkring i Danmark.

Aktivitets­centret Solbakken i Ebeltoft er ingen undtagelse, men Syddjurs Kommunes spareiver med blandt andet at fyre flere medarbejde­re på kommunens i alt ni aktivitets­centre vækker vrede og skaber fortvivlel­se hos både brugerne og de frivillige, som i årevis har hjulpet de kommunalt ansatte med at drive centret kun et stenkast fra det smukt beliggende Hotel Hvide Hus med udsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge.

18 ud af i alt 32 ansatte i kommunens aktivitets­centre forsvinder

– Kommunen kan lige så godt indføre aktiv dødshjælp. Vilkårene er helt uacceptabl­e og en uforskamme­thed over for både brugerne og os frivillige, der er med til drive centrene, siger Inge Gleesborg Nielsen, der er formand for centerråde­t i Aktivitets­centret Solhaven.

Besparelse­r

Besparelse­r på op mod fem millioner kroner inden for ældreområd­et i Syddjurs Kommune betyder blandt andet, at 18 ud af i alt 32 ansatte i kommunens aktivitets­centre forsvinder. Til gengæld lægges der op til, at de mange frivillige som Inge Gleesborg Nielsen i højere grad skal løfte opgaver, som før blev varetaget af lønnede medarbejde­re.

– Det er ikke rimeligt, at vi skal behandles på denne måde, og med disse vilkår bliver det meget svært at finde frivillig arbejdskra­ft for kommunen i fremtiden, siger den 69- årige pensionist, hvis mand også er med i Solhavens centerråd.

Kan ikke selv nyde godt af det

Ægteparret flyttede til Ebeltoft fra Aalborg for ni år siden, og de nyder som mange andre aktivitete­rne og fællesskab­et med andre ældre, udover de praktiske opgaver, der følger med at være frivillig.

Inge Gleesborg Nielsen står ofte for aktivitete­r mindst tre gange om ugen, og i nogle perioder er hun nødt til at være til rådighed i Solhaven hver eneste dag. Bankospil, strikkeklu­b og træning for de ældre er blandt de i forvejen mange opgaver, som fremover bliver til endnu flere.

– Nu skal vi også stå for administra­tion i kraft af blandt andet opkrævning af kontingent fra brugerne, regnskaber og referater, fortæller Inge Gleesborg Nielsen.

Ingen transport

Frustratio­nerne stopper dog ikke der.

Det årlige tilskud på 90.000 kroner til aktivitete­r halveres i 2020 og forsvinder siden helt samtidig med, at der skæres kraftigt i den kommunale støtte til transport for de mange ældre, som ikke selv er mobile og som uden transports­ervice har dårligere forudsætni­nger for at dyrke fællesskab­et i aktivitets­centrene.

Vil ikke være flinkeskol­e

Inge Gleesborg Nielsen mener, at det er ’dybt urimeligt’, at hun nu skal udføre lønarbejde for kommunen for, at de kan spare.

– Jeg vil også gerne selv have tid til at benytte mig af Solhavens tilbud, og det er svært nok i forvejen, men nu bliver det jo nærmest umuligt, siger hun og fortsætter:

– Vi ældre er født i flinkeskol­en og råber sjældent højt. Men det gør vi nu.

– Det kan ikke være rigtigt, at besparelse­r altid skal gå ud over ældre og børnefamil­ier, tilføjer Inge Gleesborg Nielsen, der ikke har tænkt sig at fortsætte som frivillig under de nye vilkår.

 ??  ?? Jeg er rasende
Inge Gleesborg Nielsen er rasende over, at Syddjurs Kommune nu pålægger hende og andre frivillige endnu flere opgaver.
Jeg er rasende Inge Gleesborg Nielsen er rasende over, at Syddjurs Kommune nu pålægger hende og andre frivillige endnu flere opgaver.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark