Ekstra Bladet

Ikke vores ansvar

-

Tjekker man Contractbo­ok efter i sømmene, finder man et solidt firma med stærke investorer som for eksempel Google i ryggen. Firmaet siger selv, at de er ’ et anerkendt legal tech- firma med internatio­nale ambitioner.’

Men det internatio­nale format til trods er der lukket helt ned for lysten til at tale, da Ekstra Bladet for adskillige dage siden første gang kontaktede firmaets ledelse.

Send en mail

Selskabets kommunikat­ionsansvar­lige, Mikkel Boris, lovede ellers først, at firmaets direktør Niels Martin Brøchner sammen med selskabets advokater gerne ville mødes for at gennemgå det omfattende materiale, Ekstra Bladet har samlet om Marketing Saver.

Der kom imidlertid intet møde, da Mikkel Boris i stedet meddelte, at vi kunne sende en mail.

Og trods gentagne opfordring­er, senest fredag i denne uge efter afsløringe­rne var blevet bragt, nægter Contractbo­ok at stille op til et interview.

I flere mails forklarer Mikkel Boris i stedet på vegne af Niels Martin Brøchner, at selskabet ikke forholder sig ’ til karakteren af det juridiske indhold i folks kontrakter eller indholdet af den forhandlin­gsproces, der leder op til indgåelsen af kontrakten.’ Firmaet har indtil nu rent teknisk heller ikke kunne finde tegn på, at dets systemer er blevet misbrugt eller omgået.

’ De har købt vores service’

Da Ekstra Bladet beder om en forklaring på, hvordan firmaet etisk kan leve med at have kunder, der som Marketing Saver bruger Contractbo­ok til at legitimere kontrakter, der helt åbenlyst er indgået under vildledend­e og manipulere­de samtaler, er svaret det samme.

’ Vi er ansvarlige for, at den digitale signatur er bindende og at kontrakter­ne opbevares sikkert, og det er parternes eget ansvar, at kende indholdet af kontrakter­ne og at kontrakter­ne er juridisk gyldige.’

Mikkel Boris oplyser i øvrigt, at der aldrig er sket et tjek af Marketing Saver, da ’enhver kan oprette sig på Contractbo­ok.’ Han skriver også, at ’vi samarbejde­r ikke med Marketing Saver. De har købt vores service.’

Endelig svarer han, at indtil der eventuelt falder en dom i sagen, vil Contractbo­ok fortsætte med at lægge platform til de firmaer, som Rasmus Gutfelt Skalbo og Arvin Mazaheri driver.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? Tættere kommer man ikke på ledelsen i Contractbo­ok, hvis man har spørgsmål. Firmaet holder diskret til i bygningen her i Nordhavnen.
FOTO: PHILIP DAVALI Tættere kommer man ikke på ledelsen i Contractbo­ok, hvis man har spørgsmål. Firmaet holder diskret til i bygningen her i Nordhavnen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark