Ekstra Bladet

JEG HAR KRÆFT OG PARKINSON – MEN AGTER AT LEVE VIDERE

Ekstra Bladets tidligere chefredakt­ør Bent Falbert skriver her for første gang om at få konstatere­t tarmkræft og leve med en kronisk sygdom

-

Jeg begriber ikke, at kun 63 procent tager imod tilbuddet om at indsende afføringsp­røven. Det er så lille en ulejlighed

Mit stive bevægelses­mønster kunne måske nok kvalificer­e mig til en fast stilling i John Cleeses ministeriu­m for gakkede gangarter

ÅR, anså jeg mig INDTIL JEG VAR 13 for at være udødelig. Det var kun de andre stakler, der havde et begrænset åremål foran sig.

Her 60 år senere stiller sagen sig anderledes. Jeg har to alvorlige sygdomme: Parkinsons sygdom og kræft. Men jeg skriver dette for at gøre klart for andre i en lignende situation, at livet godt kan fortsætte. Gå ikke i panik. Der er så meget andet, man kan dø af.

med min værste sygJEG BEGYNDER dom: kræften. Den blev opdaget i 2017, da jeg som led i folkeunder­søgelsen af alle mellem 50 og 74 år indsendte en afføringsp­røve. Svaret lød, at der var usynligt blod i prøven og dermed ti procents risiko for, at jeg havde tarmkæft. Der blev fundet en lille knude indvendigt i endetarmen. Kræften havde ikke bredt sig. Nogle centimeter tarm indeholden­de knuden blev fjernes kirurgisk. Så var jeg kureret – uden behov for efterbehan­dling.

i efterTO KONTROLUND­ERSØGELSER året 2019 viste da heller ingen tegn på kræft. Men da jeg få uger senere rutinemæss­igt modtog folkeunder­søgelsens faste tilbud om en afføringsa­nalyse, tog jeg alligevel imod det. Nu var der blod i prøven – og da jeg insistered­e på endnu en endoskopi, viste det sig, at der alligevel var kræft, hvor tarmen var syet sammen ved første operation. Stædighed lønner sig!

har jeg været I SKRIVENDE STUND gennem 28 dages kombineret kemoog stråletera­pi. Nu skal kræftområd­et i tarmen skrumpe i seks uger. Til den tid skal en operation fjerne det sidste ondartede væv.

Prognosen lyder, at jeg derefter er fuldstændi­g kureret. Dét tror jeg så på!

kan forstå, er jeg varm SOM ENHVER tilhænger af folkeunder­søgelsen. Men jeg begriber ikke, at kun 63 procent tager imod tilbuddet om at indsende afføringsp­røven. Det er så lille en ulejlighed.

Overlæge Morten Rasmussen, der er chef for screeninge­n i hovedstade­n, forklarer, at mange skyder tilbuddet fra sig, fordi der kun er fem procents risiko for, at de er syge.

Ved tidlig JEG TÆNKER OMVENDT: opdagelse er chancen for at blive kureret 95 procent. De, der ikke svarer, får tilbuddet én gang mere efter seks ugers passivitet. For tiden er 4500 behandlet for tarmkræft efter første screenings­runde, 2000 efter anden, oplyser Morten Rasmussen.

Af de behandlede er to tredjedele i live efter fem år. Mange lever betydeligt længere.

Jeg skriver det lige igen: Tag imod tilbuddet. Det gælder dit liv!

alvorlige PARKINSON ER MIN ANDEN sygdom. Den har jeg haft i al stilfærdig­hed siden 2007. En af mine mange lægevenner mente, at min særlige gangart kunne være et sygdomsteg­n. Han foreslog en neurologis­k undersøgel­se – og ganske rigtigt viste den, at jeg var parkinsoni­st. Selv havde jeg ikke mærket sygdomsteg­n.

På det tidspunkt var jeg stadig ansvarshav­ende chefredakt­ør for Ekstra Bladet og havde absolut ikke lyst til at offentligg­øre, at jeg havde Parkinsons sygdom. Jeg gik således først på pension tre år senere, i 2010, og beslutning­en skyldtes ikke sygdommen, men lyst til at prøve et friere liv.

dramatiske foreFOLK HAR DE MEST stillinger om den sygdom, og jeg ville nødig betragtes som en dead man walking. Jeg underrette­de derfor kun min nærmeste familie.

Parkinson er en hjernesygd­om, som udvikler sig yderst forskellig­t, både hvad angår tempo og symptomer. Det siges, at har man mødt én patient med Parkinson, har man mødt én variant. Sygdommen indebærer mangel på signalstof­fet dopamin. Den kan afhjælpes ved at tilføre stoffet i tabletform – og være flittig til motion. Jeg er så ’ heldig’, at min udgave er meget langsomt fremadskri­dende. For eksempel falder jeg ikke i den kategori, der ryster på hånden.

bevægelses­mønster kunMIT STIVE ne måske nok kvalificer­e mig til en fast stilling i John Cleeses ministeriu­m for gakkede gangarter. Sagen er, at hvor andres bevægelser styres automatisk i hjernen, skal parkinsoni­ster hele tiden tænke over, hvordan de går. Herunder hvor meget de bøjer sig fremover. Hvad det angår, ligner jeg snart karikaturt­egninger af min duknakkede forgænger på bladet, Frejlif Olsen.

Derimod er hverken mit tenniselle­r billardspi­l blevet ringere i de 13 år, jeg har haft sygdommen. Nogle kan så sige, at det heller ikke var muligt. Neurologer mener, at nogle særlige hjernecell­er overtager styringen af bevægelser­ne, når jeg træder ind på tennisbane­n. Godt, at jeg har flere hjernesæt!

er heller ikke raHUKOMMEL­SEN bundus. Jeg er stadig ham, der ved et middagssel­skab kan huske, at det var den socialdemo­kratiske statsminis­ter H. C. Hansen, der med et snedigt brev til den amerikansk­e ambassadør i 1957 i dybeste hemmelighe­d godkendte USA's placering af atomvåben i Grønland.

Eller at Venstre- manden Jan E. Jørgensens mellemnavn er Ejnar.

Derimod kan jeg godt stå i Irma og have glemt den tredje ting, jeg skulle købe.

mange år med ParMAN KAN LEVE kinson, uden at miste åndsevner i påfaldende større omfang end ens jævnaldren­de. Hvis sygdommen udvikler sig langsomt som i mit tilfælde, kommer jeg til at dø med Parkinson, ikke af Parkinson.

Den skal KRÆFT ER EN ANDEN SAG. væk hurtigst muligt. Det er bare dét, jeg vil gøre opmærksom på.

 ??  ?? Bent Falbert på Ekstra Bladet, hvor han var chefredakt­ør fra 1985 til marts 2010. FOTO: JOHNNY BONNE
Bent Falbert på Ekstra Bladet, hvor han var chefredakt­ør fra 1985 til marts 2010. FOTO: JOHNNY BONNE
 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? I sagens tjeneste
Efter 13 år som parkinsoni­st fortæller Bent Falbert om sin kroniske sygdom – og om kræften, der bare skal væk nu.
FOTO: LINDA JOHANSEN I sagens tjeneste Efter 13 år som parkinsoni­st fortæller Bent Falbert om sin kroniske sygdom – og om kræften, der bare skal væk nu.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark