JEG HAR KRÆFT OG PARKINSON – MEN AGTER AT LEVE VIDERE
Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert skriver her for første gang om at få konstateret tarmkræft og leve med en kronisk sygdom
Jeg begriber ikke, at kun 63 procent tager imod tilbuddet om at indsende afføringsprøven. Det er så lille en ulejlighed
Mit stive bevægelsesmønster kunne måske nok kvalificere mig til en fast stilling i John Cleeses ministerium for gakkede gangarter
ÅR, anså jeg mig INDTIL JEG VAR 13 for at være udødelig. Det var kun de andre stakler, der havde et begrænset åremål foran sig.
Her 60 år senere stiller sagen sig anderledes. Jeg har to alvorlige sygdomme: Parkinsons sygdom og kræft. Men jeg skriver dette for at gøre klart for andre i en lignende situation, at livet godt kan fortsætte. Gå ikke i panik. Der er så meget andet, man kan dø af.
med min værste sygJEG BEGYNDER dom: kræften. Den blev opdaget i 2017, da jeg som led i folkeundersøgelsen af alle mellem 50 og 74 år indsendte en afføringsprøve. Svaret lød, at der var usynligt blod i prøven og dermed ti procents risiko for, at jeg havde tarmkæft. Der blev fundet en lille knude indvendigt i endetarmen. Kræften havde ikke bredt sig. Nogle centimeter tarm indeholdende knuden blev fjernes kirurgisk. Så var jeg kureret – uden behov for efterbehandling.
i efterTO KONTROLUNDERSØGELSER året 2019 viste da heller ingen tegn på kræft. Men da jeg få uger senere rutinemæssigt modtog folkeundersøgelsens faste tilbud om en afføringsanalyse, tog jeg alligevel imod det. Nu var der blod i prøven – og da jeg insisterede på endnu en endoskopi, viste det sig, at der alligevel var kræft, hvor tarmen var syet sammen ved første operation. Stædighed lønner sig!
har jeg været I SKRIVENDE STUND gennem 28 dages kombineret kemoog stråleterapi. Nu skal kræftområdet i tarmen skrumpe i seks uger. Til den tid skal en operation fjerne det sidste ondartede væv.
Prognosen lyder, at jeg derefter er fuldstændig kureret. Dét tror jeg så på!
kan forstå, er jeg varm SOM ENHVER tilhænger af folkeundersøgelsen. Men jeg begriber ikke, at kun 63 procent tager imod tilbuddet om at indsende afføringsprøven. Det er så lille en ulejlighed.
Overlæge Morten Rasmussen, der er chef for screeningen i hovedstaden, forklarer, at mange skyder tilbuddet fra sig, fordi der kun er fem procents risiko for, at de er syge.
Ved tidlig JEG TÆNKER OMVENDT: opdagelse er chancen for at blive kureret 95 procent. De, der ikke svarer, får tilbuddet én gang mere efter seks ugers passivitet. For tiden er 4500 behandlet for tarmkræft efter første screeningsrunde, 2000 efter anden, oplyser Morten Rasmussen.
Af de behandlede er to tredjedele i live efter fem år. Mange lever betydeligt længere.
Jeg skriver det lige igen: Tag imod tilbuddet. Det gælder dit liv!
alvorlige PARKINSON ER MIN ANDEN sygdom. Den har jeg haft i al stilfærdighed siden 2007. En af mine mange lægevenner mente, at min særlige gangart kunne være et sygdomstegn. Han foreslog en neurologisk undersøgelse – og ganske rigtigt viste den, at jeg var parkinsonist. Selv havde jeg ikke mærket sygdomstegn.
På det tidspunkt var jeg stadig ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet og havde absolut ikke lyst til at offentliggøre, at jeg havde Parkinsons sygdom. Jeg gik således først på pension tre år senere, i 2010, og beslutningen skyldtes ikke sygdommen, men lyst til at prøve et friere liv.
dramatiske foreFOLK HAR DE MEST stillinger om den sygdom, og jeg ville nødig betragtes som en dead man walking. Jeg underrettede derfor kun min nærmeste familie.
Parkinson er en hjernesygdom, som udvikler sig yderst forskelligt, både hvad angår tempo og symptomer. Det siges, at har man mødt én patient med Parkinson, har man mødt én variant. Sygdommen indebærer mangel på signalstoffet dopamin. Den kan afhjælpes ved at tilføre stoffet i tabletform – og være flittig til motion. Jeg er så ’ heldig’, at min udgave er meget langsomt fremadskridende. For eksempel falder jeg ikke i den kategori, der ryster på hånden.
bevægelsesmønster kunMIT STIVE ne måske nok kvalificere mig til en fast stilling i John Cleeses ministerium for gakkede gangarter. Sagen er, at hvor andres bevægelser styres automatisk i hjernen, skal parkinsonister hele tiden tænke over, hvordan de går. Herunder hvor meget de bøjer sig fremover. Hvad det angår, ligner jeg snart karikaturtegninger af min duknakkede forgænger på bladet, Frejlif Olsen.
Derimod er hverken mit tenniseller billardspil blevet ringere i de 13 år, jeg har haft sygdommen. Nogle kan så sige, at det heller ikke var muligt. Neurologer mener, at nogle særlige hjerneceller overtager styringen af bevægelserne, når jeg træder ind på tennisbanen. Godt, at jeg har flere hjernesæt!
er heller ikke raHUKOMMELSEN bundus. Jeg er stadig ham, der ved et middagsselskab kan huske, at det var den socialdemokratiske statsminister H. C. Hansen, der med et snedigt brev til den amerikanske ambassadør i 1957 i dybeste hemmelighed godkendte USA's placering af atomvåben i Grønland.
Eller at Venstre- manden Jan E. Jørgensens mellemnavn er Ejnar.
Derimod kan jeg godt stå i Irma og have glemt den tredje ting, jeg skulle købe.
mange år med ParMAN KAN LEVE kinson, uden at miste åndsevner i påfaldende større omfang end ens jævnaldrende. Hvis sygdommen udvikler sig langsomt som i mit tilfælde, kommer jeg til at dø med Parkinson, ikke af Parkinson.
Den skal KRÆFT ER EN ANDEN SAG. væk hurtigst muligt. Det er bare dét, jeg vil gøre opmærksom på.