Ekstra Bladet

Kaufmann vil være Cornelius

-

Det har været et par hektiske dage for Mikkel Kaufmann. På sidstedage­n i transfervi­nduet kørte den store nordjyde fra AaB- hotellet i Spanien kl. 8.30 og endte i FCK- hættetrøje på stadion i Portugal sent om aftenen.

FCK gjorde brug af en option i aftalen med AaB og hentede ham til et halvt år tidligere.

– Det er gået lidt stærkt, siger han med et smil, mens solen bager ned over anlægget i Algarve.

Man kunne godt få en An– dreas Cornelius- fornemmels­e, når man ser dig. Hvad siger du til den sammenlign­ing?

– Det må du gerne kalde det, det er suverænt. Da jeg var mindre, og FCK spillede i Champions League, der så jeg Cornelius. Ham ville jeg gerne være som, og jeg så lidt op til ham som en spiller, man måske kunne sammenlign­e sig lidt med. Så det er bare helt kanon.

Du har boet på sportscol– lege i Aalborg. Der må være en del praktisk, du skal igennem nu…

– Det har jeg faktisk slet ikke tænkt på endnu, siger han grinende.

– Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal bo. Jeg tager det, som det kommer, og så kan det være jeg lige skal ringe til mine forældre, så de måske kan hjælpe mig, siger han ydmygt.

– Det bliver selvfølgel­ig en omvæltning. Det er dejligt, at det kun er et fly væk eller en biltur på fire timer. Man skal lige vænne sig til, at man ikke bare lige kan tage hjem til familien eller vennerne, men det skal nok gå.

Han har døjet lidt med sygdom og et genstridig­t baglår, men ellers er fysikken og farten hans spidskompe­tencer.

– Har du også hovedet til det?

– Ja, det er jeg sikker på. FC København betalte 1,5 million for at få Kaufmann før tid, og dermed nærmer den samlede transfersu­m sig 24 millioner kroner.

 ??  ?? – Det er gået lidt stærkt, indrømmer den nye FCK- spiller, der her sidder ved siden af Dame N’Doye.
– Det er gået lidt stærkt, indrømmer den nye FCK- spiller, der her sidder ved siden af Dame N’Doye.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark