Ekstra Bladet

SÅ TAG OS DOG MED!

FORSTÅR DET IKKE: To af dansk tennis’ største talenter udelades fra landsholde­t til Fed Cup, selvom de klarer sig bedre end flere af rivalerne

- HANS- HENRIK HYBHOLT HARE Jeg mener, at vi har et fint forhold, og jeg har ingen problemer med nogle af dem

Den ene er irriteret. Den anden lettere opgivende.

Olga Helmi og Sofia Samavati, begge 19 år, er to af dansk tennis’ mest lovende unge talenter, der kæmper for at slå sig ind på WTA’s verdensran­gliste, hvilket de arbejder på uge efter uge i internatio­nale turneringe­r.

Foreløbig har det ført dem frem som to af de bedst placerede danskere på både nationale og internatio­nale ranglister. Kun overgået af nu pensionere­de Caroline Wozniacki og Clara Tauson.

Men en del af det danske landshold, Fed Cup- holdet, er de ikke.

Klare nederlag

Det blev synliggjor­t lillejulea­ften, da sportschef Jens Anker Buus Andersen udtog det mandskab, der i februar skal slås om oprykning til Europe/ Africa Zone Group I.

Han valgte i stedet at satse på den gruppe af spillere, der sidste år rykkede ud af den noget stærkere Group I, hvor man led klare nederlag til Rusland og Polen.

En gruppe, der udover Tauson som den sportsligt suverænt stærkeste tæller rutinerede Karen Barritza på 27 år og 28- årige Maria Jespersen samt Emilie Francati på 22 år, mens 18årige Hannah Viller Møller er med som reserve.

Et kig på såvel Dansk Tennis Forbunds nationale rangliste som WTA’s og ITF’s internatio­nale ranglister fortæller dog, at både Olga Helmi og Sofia Samavati ligger bedre placeret end de øvrige landsmænd.

Har været ubehagelig

Derfor undrer de sig mildest talt over såvel manglende udtagelse som manglende dialog med den sportslige top i dansk tennis. For Olga Helmi kan det lige så vel være kemien, der kan spille en rolle i den manglende udtagelse.

– Anker har altid været ubehagelig overfor mig – og aldrig hilst. Bare gået forbi mig. Han kan ikke lide mig, forklarer hun og tilføjer, at de gange, han rent faktisk har talt til hende, har været, når han ringede for at sige, at hun ikke kom med på Fed Cup- holdet.

– Han ligger og ringer til mig lillejulea­ften for at sige, at jeg ikke er udtaget. Det samme skete sidste år, da jeg spillede en turnering i Egypten, hvad han var klar over, siger hun.

Helt ude i hampen

Hun er aktuelt nummer tre på DTF’s rangliste – med kun Tauson og Sofia Samavati over sig.

Hun afviser i samme åndedrag at forholde sig til de andre spillere men henviser i stedet til en klubkamp, hvor hun mødte Emilie Francati og Maria Jespersen, der i Gentofte har landstræne­r Jonas Svendsen som klubtræner også.

– Da jeg mødte Maria og Emilie i en holdkamp, sad Jonas ude på sidelinjen og sagde alt muligt. At jeg snød blandt andet. Det er langt ude. Og han er også med på Fed Cup- samlingern­e, fortæller hun.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Jonas Svendsen, der ikke mindes at have anklaget Olga Helmi for at snyde i en klubkamp.

– Ja, det er helt ude i hampen. Det kan jeg ikke mindes at have sagt. Selvfølgel­ig er det sport, og bølgerne kan ind imellem gå højt, men jeg ville aldrig anklage nogen for at snyde. Man kan sætte spørgsmåls­tegn ved en kendelse, men det gælder ikke kun hende, siger han.

Jonas Svendsen understreg­er, at han ikke har noget imod Olga Helmi – eller Sofia Samavati for den sags skyld.

– Jeg mener, at vi har et fint forhold, og jeg har ingen problemer med nogle af dem. Overhovede­t, siger han.

Sofia Samavati ønsker ikke at gå i rette med hverken sportschef, landstræne­r eller kollegaer på Fed Cupholdet i samme omfang som Olga Helmi. Men tilfreds med situatione­n er hun bestemt ikke.

– Jeg undrede mig lidt. Men for mig ændrer fokus sig ikke for mine mål. Jeg var rimelig hurtigt afklaret med det. Det er ærgerligt dog, for jeg vil da gerne udtages. For jeg tror, det er en stor oplevelse, siger Sofia.

Havde håbet på det

– Jeg vælger dog ikke at lade mig slå ud. Der er ikke

 ?? FOTO: KENNETH JESSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Sofia Samavati og Olga Helmi er efter Clara Tauson de bedst placerede danskere på de internatio­nale ranglister. Det betyder dog intet, når DTF udtager Fed Cup- hold.
FOTO: KENNETH JESSEN/ RITZAU SCANPIX Sofia Samavati og Olga Helmi er efter Clara Tauson de bedst placerede danskere på de internatio­nale ranglister. Det betyder dog intet, når DTF udtager Fed Cup- hold.
 ?? FOTO: KENNETH JESSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Olga Helmi mener, at kemien, kan spille en rolle i den manglende udtagelse.
FOTO: KENNETH JESSEN/ RITZAU SCANPIX Olga Helmi mener, at kemien, kan spille en rolle i den manglende udtagelse.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark