Ekstra Bladet

– Jeg er egentlig lidt bange for det

Janni Pedersen er bange for en specifik ting, når hun overtager rollen som vært på ’ Go’ Morgen Danmark’

- FILIZ YASAR

Når et af TV2 News koryfæer skal vinke farvel til de vante rammer med breaking news- bjælker, venter der en ny tilværelse med bløde sofa- interviews for 52- årige Janni Pedersen.

Og det er ikke noget problem for den garvede journalist, der har været tilknyttet TV2 Nyhederne i godt og vel 19 år.

– Jeg blev da også noget overrasket, da jeg fik tilbuddet. Men jeg glæder mig da. Den største udfordring bliver nok at tale med kokkene i ’ Go’ morgen Danmark’. Det glæder jeg mig absolut ikke til, fortæller Janni Pedersen.

– Ja, jeg er egentlig lidt bange for det, fortæller Janni Pedersen. – Hvorfor?

– Jamen, det er, fordi jeg altid tror, at jeg ved alt om sådan noget på forhånd. Så hvis jeg skal stå og sludre om bearnaisen, der skiller, kan jeg måske godt komme til at lyde lidt belærende, siger Janni Pedersen med et smil.

Janni Pedersen har 13 år på bagen som studievært, og hun skal vikariere for Louise Wolff, der skal på barsel i et år. Dernæst vender hun tilbage på NEWS. I mellemtide­n fortsætter hun dog som vært på ’ Station 2’ og ’ Bag forbrydels­en’ på TV2 NEWS.

Ingen spraglede kjoler

De fleste seere kender Janni Pedersen som den skarpe retsreport­er. Og det er da også typisk det, som mange tror, hun er: En hård type. Det er dog ikke ligefrem et billede, hun altid kan nikke genkendend­e til.

– I det hele taget er jeg jo ikke særlig ’sofa- agtig’, men jeg er stadig en rutineret journalist, som har rigtig meget erfaring. Jeg har gennem tiden talt med alverdens mennesker. Men jeg ser det da også som en måde at lære noget nyt på.

I det hele taget er jeg jo ikke særlig ’sofa- agtig’

Der er rigtig mange, der tror, at jeg er sådan en lidt hård type

– Som vært på NEWS bliver jeg jo briefet om interviewp­ersonerne, lige inden de går på. På ’ Go’ morgen Danmark’ skal jeg selv tage interviewp­ersonen i hånden og være mere nærværende.

– Der er rigtig mange, der tror, at jeg er sådan en lidt hård type. Men det er jeg faktisk ikke.

– Jeg kan godt forstå, at jeg bliver sat i den bås, fordi jeg tidligere har dækket brutale retssager, og det er ikke så tit, at jeg smiler på skærmen. Men i virkelighe­den er jeg en blød bedstemor, der er kommet i overgangsa­lderen og blevet lidt mere rund i det, fortæller Janni Pedersen.

– Men jeg kommer ikke til at sidde i store spraglede kjoler på skærmen. Det kan jeg godt sige dig.

Janni Pedersen får da også ganske travlt, når hun og husbonden smider efterfølge­ren til deres krimi- bog ’ Vinterland’ på gaden i maj måned. Privat danner hun par med Politiken- journalist Kim Faber.

 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? – Der er rigtig mange, der tror, at jeg er sådan en lidt hård type. Men det er jeg faktisk ikke.
Privat danner Janni Pedersen par med journalist og forfatter, Kim Faber.
FOTO: LINDA JOHANSEN FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN – Der er rigtig mange, der tror, at jeg er sådan en lidt hård type. Men det er jeg faktisk ikke. Privat danner Janni Pedersen par med journalist og forfatter, Kim Faber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark