Ekstra Bladet

’ Badehotell­et’ er min familie

Ulla Vejby er 35 år. Spiller Edith i TV2’s ’ Badehotell­et’. Også kendt fra ’Sygeplejes­kolen’. Uddannet i 2012 på Skuespille­rskolen ved Aarhus Teater.

- JONAS J. LARSEN

– Hvordan har det været at vende tilbage til ’ Badehotell­et’?

– Det har været fantastisk at vende tilbage til ’ familien’. At være på det set, man kender. Det betyder sindssygt meget for mig personligt, da det er her, jeg på mange måder har fået min profession­elle filmskoleg­ang. Jeg startede her som helt, helt grøn og har også fået begge mine børn, mens jeg har lavet ’ Badehotell­et’. Så det har været dejligt at vende tilbage.

– Du har jo udviklet din karakter over mange sæsoner nu – hvordan er det?

– Det er spændende at følge et menneske over så lang tid. Hun er blevet gift, har fået tre børn og har virkelig oplevet nogle ting og er modnet. Også selvom hun nok altid vil være lidt barnlig i sjælen. På syv år oplever man virkelig mange forskellig­e situatione­r, så jeg har prøvet mange ting med min karakter. Som skuespille­r er det noget, man altid drømmer om at prøve.

– Kan du stadig gå under radaren, når du eksempelvi­s handler ind i Føtex?

– Indtil for et par år siden kunne jeg, men jeg bliver mere genkendt nu. Ikke hele tiden, men det sker, at folk spørger, om det ikke er mig, eller beder om en autograf. Men det er på et stille, roligt og hyggeligt niveau. Folk er så søde, og det er tit nogle, der virkelig bare elsker ’ Badehotell­et’.

– I den nye sæson er der skruet mere op for dramaet – er du nervøs for modtagelse­n?

– Jeg tror, folk vil tage imod det med glæde. Komedien bliver stærkere af, at tingene drypvis bliver mere alvorlige, og jeg tror faktisk, det bliver vores bedste sæson hidtil.

– Hvorfor?

– Fordi tingene er spændt op på den måde, det er. På den her tid har det været sådan, man har oplevet krigen ude på landet. Lige pludselig har alvoren ramt.

– Men du er ikke bange for, at I kaster folk af, der ’ bare’ har nydt folkekomed­ien?

– Det tror jeg ikke. Vi er nået til et punkt, hvor publikum kender vores karakterer så godt, at de også nyder at være i selskab med dem.

– Hvor lang tid kan I fortsætte med ’ Badehotell­et’?

– Det er et godt spørgsmål. Jeg vil i hvert fald gerne blive ved. Jeg vil også gerne lave andre ting, men det her er min familie.

– Hvad skal du lave nu?

– Jeg har et par rolige måneder, hvor jeg kun har et par få tv- jobs.

– Derefter skal jeg lave noget ungdomstea­ter fra marts på Færøerne. Men der har været tryk på i efteråret, så det er dejligt, at der er lidt tid nu. Jeg har også et par børn at passe.

Komedien bliver stærkere af, at tingene drypvis bliver mere alvorlige

’ Badehotell­et’ kan ses på TV2 hver mandag klokken 20.

 ?? FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2 ?? Edith ( Ulla Vejby) er i gang med sin syvende sæson af ’ Badehotell­et’. – Det er spændende at følge mennesker over så lang tid, fortæller hun.
FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2 Edith ( Ulla Vejby) er i gang med sin syvende sæson af ’ Badehotell­et’. – Det er spændende at følge mennesker over så lang tid, fortæller hun.
 ?? FOTO: STINE TIDSVILDE ?? – Jeg har på mange måder fået min profession­elle filmskoleg­ang på ’ Badehotell­et’. Jeg startede her som helt, helt grøn, fortæller Ulla Vejby.
FOTO: STINE TIDSVILDE – Jeg har på mange måder fået min profession­elle filmskoleg­ang på ’ Badehotell­et’. Jeg startede her som helt, helt grøn, fortæller Ulla Vejby.
 ??  ?? Ulla Vejby er også kendt fra ’Sygeplejes­kolen’. FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2
Ulla Vejby er også kendt fra ’Sygeplejes­kolen’. FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark