Ekstra Bladet

Sportschef forstår ikke kritikken

-

Sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Buus Andersen, forstår ærlig talt ikke kritikken.

I hans optik kan det danske Fed Cup- mandskab ikke være bedre i skrivende stund.

– Vi skal have Clara Tauson med. Og også den – efter min mening – næstbedste damesingle i Danmark Karen Barritza. Hun er den bedste efter Caroline og Clara. Og så skal vi have en double med. Og her er vi så heldige, at vi har to super dygtige doublespil­lere. Det er sindssygt vigtigt, så man ikke står efter singlerne og skal vurdere, hvem der skal spille doublen, forklarer han til Ekstra Bladet.

Presset program

Den double består af Maria Jespersen og Emilia Francati, mens unge Hannah Viller Møller er med som femte mand. Ifølge Jens Anker Buus Andersen er hun informeret om, at hun sandsynlig­vis ikke kommer i kamp – og tilmed ikke er garanteret nogen form for træning undervejs i det pressede program.

Men den unge Viller Møller er primært med, fordi hun i den grad har fremtiden foran sig.

– Men kigger på man på ranglister­ne, er både Olga Helmi og Sofia Samavati bedre end Karen Barritza. Hvorfor har du så hende med på bekostning af de andre?

– Karen er begyndt at studere, og derfor spiller hun ikke internatio­nalt mere.

De andre to er jo heller ikke i top1000 ( på WTA’s verdensran­gliste. Sofia Samavati er nr. 963 og Olga Helmi er nr. 1088 i skrivende stund, red.), siger han.

Med til den fortælling hører det, at Danmark ud over de to nævnte samt Caroline Wozniacki og Clara Tauson kun er repræsente­ret på listen af 18- årige Elena Jamshidi som nummer 1284 samt 19- årige Olivia Gram, der er nummer 1284.

Jens Anker Buus Andersen kan ikke genkende billedet, som Olga Helmi og Sofia Samavati maler – at de er blevet udeladt.

Velkomne til at ringe

– Hvis Olga er skuffet over ikke at være udtaget, er Olga og hendes trænerteam mere end velkomne til at ringe og spørge hvorfor. Super, hun gerne vil stille op for Danmark, siger han og afkræfter samtidig, at de to spilleres personligh­eder og forhold til de øvrige omkring Fed Cup- holdet skulle være medvirkend­e til, at de ikke er med.

Ifølge Jens Anker Buus Andersen er det langt fra altid, at de to tennisspil­lere svarer på de mails, han sender.

– Så det må være op til dem. DTF støtter dem. Det er ikke fordi, vi ikke vil dem. De var jo også med i bruttotrup­pen, forklarer han og slutter af med at konstatere, at man i Dansk Tennis Forbund ønsker dem alt godt.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Jens Anker Buus Andersen afkræfter, at de to spilleres personligh­eder og forhold til de øvrige omkring Fed Cup- holdet skulle være medvirkend­e til, at de ikke er med.
FOTO: RITZAU SCANPIX Jens Anker Buus Andersen afkræfter, at de to spilleres personligh­eder og forhold til de øvrige omkring Fed Cup- holdet skulle være medvirkend­e til, at de ikke er med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark