Ekstra Bladet

Syv fra guldet

Jürgen Klopp erkender, at 4- 0 var et mærkeligt resultat, men Liverpool mangler nu kun syv sejre, før mesterskab­et er hjemme

- MORTEN KIERSGAARD ESPERSEN mke@ eb.dk

– Det er svært at huske sidste gang, Liverpool har været så dårlige.

Den lokale avis Liverpool Echo var langt fra begejstred­e i pausen af hjemmekamp­en mod Southampto­n.

Alligevel lykkedes det effektive Liverpool at vinde 4- 0 og slå en tyk streg under, at det her er sæsonen, hvor alt bare går deres vej.

VAR- straffe

Minuttet efter pausen appellered­e Southampto­n-angriberen Danny Ings forståelig­t for straffe, men i stedet lå bolden 30 sekunder senere i modsatte net.

Alex Oxlade-Chamberlai­n fulgte op på et par hurtige hælaflever­inger og bankede bolden fladt i nettet, og så var det nok for stor en ting for VAR at rulle det hele tilbage, selvom det ud fra tv-billederne kunne forsvares.

– Det var et afgørende øjeblik. Det havde jo ikke betydet, at kampen havde været ovre, men kampen var gået i en anden retning, siger manager Jürgen Klopp til

BBC.

To af Liverpools bedste hårdtarbej­dende Jordan Henderson og lynhurtige Mohammed Salah kom også på tavlen, mens Roberto Firmino blev hyldet af fansene for sine tre assist.

Stærk Højbjerg

– Hvilket mærkeligt resultat til sidst. De havde alt for mange skud på mål, og vi måtte ændre noget. Det er jo fortjent, når vi scorer målene, men sikke et hold, siger Klopp om modstander­ne.

Hos Southampto­n var Pierre- Emile Højbjerg længe blandt banens toneangive­nde spillere. I sin Premier League- kamp nummer 100 var danskeren aktiv i sit presspil og var medvirkend­e til, at Liverpool så trætte ud i både hoved og krop.

I en enkelt situation havde danskeren endda muligheden for at bringe Southampto­n foran, da han brød bolden højt oppe på banen, men han blev for ivrig og afsluttede for hurtigt.

– Jeg synes, vi skulle have scoret først, og så hørte jeg noget om et straffe før 1- 0, men det er jo derfor, de har VAR. Vores tilgang til kampen var et godt skridt frem for alle, siger Højbjerg efter kampen, der var Liverpools 16. på stribe.

Dansk succes

Andet steds i England spillede Leicester og Chelsea 2- 2 i et forrygende opgør, hvor både Kasper Schmeichel og Andreas Christense­n var i aktion, og så kom Philip Billing på tavlen med sit første mål for Bournemout­h efter tidligere at have lavet to for Huddersfie­ld.

23- årige Billing scorede 1- 0- målet i 2- 1- sejren hjemme mod Aston Villa.

Mestre hos rivalen

Bournemout­h rykker dermed over nedrykning­sstregen, mens Liverpool nu er 22 point foran Manchester City i toppen af Premier League.

Dermed kan Liverpool med syv sejre mere vinde mesterskab­et allerede 4. april ude mod netop de nærmeste rivaler fra Manchester City. Den ultimative triumf.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Mohamed Salah kan juble over at have scoret Liverpools fjerde mål. Gæsterne fra Southampto­n var chanceløse mod Premier Leagues førerhold.
FOTO: RITZAU SCANPIX Mohamed Salah kan juble over at have scoret Liverpools fjerde mål. Gæsterne fra Southampto­n var chanceløse mod Premier Leagues førerhold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark