Åh, tænk hvis man kunne få nogle flere gode år sammen
Per og Birgitte Vogelsang har været gift i 44 år, men i løbet af det sidste år har alt forandret sig i ægteparrets liv. For i slutningen af marts 2019 fik de den besked, de frygtede allermest.
– Jeg havde allerede anet, at der var noget galt med Per. Han har arbejdet som ingeniør, men pludselig kom der ting, han ikke længere kunne, fortæller 66årige Birgitte, der er tidligere ernærings- og husholdningsøkonom.
Et lægebesøg sendte 73årige Per videre til hjerneskanning, og et halv år efter sad Per og Birgitte en forårsdag i marts på Skejby Hospital og fik resultatet af de efterfølgende mange undersøgelser: Alzheimers.
– Per reagerede ikke. Han har på intet tidspunkt erkendt, at han er syg. Men jeg blev ked af det og fik en stor knude i maven. For nu hørte jeg det, jeg allerhelst ikke ville høre.
Så kom bekymringerne, sorgen og skyldfølelsen.
– Jeg havde jo været vred på ham og skældt ham ud. Og nu vidste jeg, at han jo ikke kunne gøre for sin opførsel.
Ikke længere helt alene
– Heldigvis har jeg fundet ud af, at der er overraskende meget hjælp at finde for både de syge og de pårørende. Kurser, caféer, træning, foredrag, rejseklub.
Men håbet om, at den medicin, Per fik ordineret fra første dag, vil stoppe eller bedre sygdommen, eksisterer ikke.
– Jeg ved, at sygdommen stadig arbejder inde bag medicinen, og at det kun går ned ad bakke.
– Hvad tænker du om, at der måske kan være et middel på vej, der kan bremse Alzheimers?
– Åh, hvor ville det være dejligt! Så kunne man have nogle flere gode år, måske rejse og opleve noget sammen, siger Birgitte, der – med egne ord – stadig er fyldt med krudt og livslyst.
Han har på intet tidspunkt erkendt, at han er syg