Ekstra Bladet

KLAR TIL AT SLÅ TIL

HVAD BRINGER FREMTIDEN? Den nyslåede verdensmes­ter Sarah Mahfoud har flere muligheder

- ANDERS FUNDER

Sarah Mahfoud, The Dancing Diva, udboksede den argentinsk­e IBF interimver­densmester, Brenda Karen Carabajal, i så overbevise­nde stil, at det har høstet roser som super- og pragtpræst­ation.

Brenda med tilnavnet La Pumita blev banket tomhændet tilbage til Buenos Aires – især fordi Sarahs højre overhåndsh­ook gang på gang ramte plet og voldte store problemer for en tydeligt frustreret argentinsk puma, der mest af alt var på retræten fremfor at diske op med rå power og kontrastød.

Det var sgu gudhjælpem­ig en fremragend­e præstation af Sarah Mahfoud – der altså blev verdensmes­ter i sin bare 10. kamp, hvilket Sherman Williams påpegede gentagne gange efter VM- braget.

Nu er det brutale, utålmodige spørgsmål så – knap tre døgn efter VM- titlen blev erobret – hvad fremtiden bringer for Mogens Palles ubesejrede fjervægter?

Der hersker uvished i promotor- kulissen om, hvorvidt den regerende IBF- verdensmes­ter i fjervægt, Jennifer Han, der gør comeback 15. februar efter godt to års pause på grund af barsel, ønsker at forsvare sin titel mod Sarah.

For comebacket bokses nemlig i letvægt – to vægtklasse­r over. Selv skriver den danske interim- verdensmes­ter om fremtiden:

Samarbejde­t fortsætter

– Samarbejde­t fortsætter selvfølgel­ig ( med Sherman, red.).

– Nu slapper jeg lige af et par uger, og så starter jeg træningen op igen stille og roligt selv – og så tager vi den derfra.

– Vi holder kontakten og lægger en plan, når der kommer noget nyt.

– Sherman er glad og stolt.

– Det har været helt fantastisk at lære ham at kende, han er en skøn og inspireren­de mand!

– Hvad skal fremtiden bringe?

– Det kunne da være super- fedt at prøve at bokse i USA og specielt Las Vegas, men jeg ved ikke lige, hvad muligheder­ne er på nuværende tidspunkt.

– Men det kunne da være megastort!

– Et skud mod den regerende fjervægtsm­ester Jennifer Han, der ifølge IBF skal have udkæmpet sit obligatori­ske titelforsv­ar inden 13. april 2020?

– Ja, det er snart, men jeg er klar!

– Så det er helt op til hende.

– Vi venter bare spændt!

Danskercla­sh

Et topbrag mod den ligeledes ubesejrede Dina Thorslund er selvfølgel­ig også en glimrende mulighed – altså den nuværende WBO- verdensmes­ter i superbanta­mvægt fra Struer, der med Team Sauerland i ryggen flere gange har udfordret både Sarah og Stald Palle.

Et sådant danskercla­sh blev i hvert fald ikke afvist i optakten til det netop overståede VM- boksegalla.

Det kunne da være super- fedt at prøve at bokse i USA og specielt Las Vegas

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Tag den!
– Nu slapper jeg lige af et par uger, og så starter jeg træningen op igen stille og roligt, siger Sarah Mahfoud.
FOTO: LARS POULSEN Tag den! – Nu slapper jeg lige af et par uger, og så starter jeg træningen op igen stille og roligt, siger Sarah Mahfoud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark