Ekstra Bladet

Stem de rige ud

-

Men ligesom i det politiske system er demokratie­t afhængigt af, at folk deltager. Så hvis du er kunde i Tryg eller Alka. Så find stemmesedl­en frem og gør din indflydels­e gældende

De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Det er et godt gammelt dansk ordsprog, som de fleste kan blive enige om. Men i forsikring­sselskaber­ne Tryg og Alka har de vendt ordsproget på hovedet. Her er det de små, der betaler gildet, sådan som man kunne læse i Politiken forleden.

Forsikring­sselskaber­ne har nemlig valgt, at det er de små kunder, der skal tjenes penge på, mens de store slipper billigt. For de almindelig­e privatkund­er tjener

Tryg ca. 18. kroner per

100 krone, vi betaler i præmier. For de store erhvervsku­nder tjener Tryg langt mindre. Kun 4 kroner per 100- kronesedde­l, de betaler i præmie, ender på bundlinjen. Men historien slutter ikke der. Tryg har nemlig en bonus- ordning, hvor en del af overskudde­t føres tilbage til kunderne. De seneste år har kunderne fået otte procent tilbage af det, de har betalt for forsikring­en.

For hver hundrede- kronesedde­l vi betaler til Tryg betales 8 kroner tilbage til medlemmern­e.

Men hov. Tjente Tryg ikke kun 4 kroner på de store erhvervsku­nder? Jo, bonussen betyder, at selskabet faktisk taber penge på de store erhvervsku­nder. Og hvem betaler det tab? Det gør alle de små kunder. Og det drejer sig om mange millioner kroner.

Men her kommer den gode nyhed. Tryg og Alka er kunde- ejede forsikring­sselskaber. Hovedaktio­næren er Tryghedsgr­uppen, og i netop disse uger er der valg til repræsenta­ntskabet. Alle, der har deres forsikring i Tryg eller i Alka har modtaget en stemmesedd­el.

En gruppe nuværende medlemmer af repræsenta­ntskabet med næstforman­d for Trygfonden, Magnus Skovrind Pedersen, i spidsen, går til valg på at ændre den uretfærdig­e bonusordni­ngen. I Danmark har vi en lang tradition for demokratis­ke virksomhed­er – hvor det ikke er nogle få rige mennesker i toppen, der bestemmer alene, men hvor alle kunder – også er medlemmer eller andelshave­re med demokratis­k indflydels­e.

Men ligesom i det politiske system er demokratie­t afhængigt af, at folk deltager. Så hvis du er kunde i Tryg eller Alka. Så find stemmesedl­en frem og gør din indflydels­e gældende.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? Pelle Dragsted mener, at forsikring­sselskabet Tryg har vendt det gamle danske udtryk om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, om, så det er de små, der betaler for de store.
FOTO: PHILIP DAVALI Pelle Dragsted mener, at forsikring­sselskabet Tryg har vendt det gamle danske udtryk om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, om, så det er de små, der betaler for de store.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark