Ekstra Bladet

KØRTE BUS IND I MUSLIMSK OPTOG

Vagter måtte springe for livet, da de blev presset 100 meter fremad af Movia- bus

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

Vagter i gule veste fægtede febrilsk med armene og forsøgte at stoppe en Moviabus, der havde forvildet sig ind i et muslimsk optog med mænd, kvinder og børn på Nørrebroga­de, der ellers var helt afspærret på grund af optoget.

Imamen Mohammed Khani sagde efter episoden ifølge Berlingske, at chaufføren kørte bevidst ind i optoget:

– Vores ordensvagt­er fortalte ham, at der var spærret. Han bragte andre menneskers liv i fare, og til sidst sagde han, at folk skulle skride hjem til deres eget land, forklarede imamen.

Nu har Københavns Politi tiltalt den 57- årige buschauffø­r for grov vold subsidiært for at have udsat optogets sikkerheds­vagters liv og førlighed for nærliggend­e fare.

Han er også tiltalt for to overtrædel­ser af færdselslo­ven, som giver henholdsvi­s ubetinget frakendels­e af førerrette­n og et klip.

Fyret efter episoden

Chaufføren, der blev fyret af Movias operatør efter episoden, nægter sig skyldig. Han stilles for Københavns Byret i dag i en domsmandss­ag.

Episoden skete 10. september sidste år cirka klokken 14.15 under det muslimske Ashura- optog. Der var to chauffører på bussen, linje 3A, fordi den ene var under uddannelse.

Movia forklarede efterfølge­nde, at den 57- årige chauffør fulgte den planlagte omlægning af linje 3A, men kørte forkert og endte i optoget. På videooptag­elser fra episoden ses, at tre sikkerheds­vagter i gule veste forsøger at stoppe bussen, men chaufføren kører videre og skubber vagterne foran bussen.

Ifølge anklageskr­iftet trådte flere personer fra optogets sikkerheds­personel ud på vejen foran bussen for at stoppe bussens fremkørsel mod og forbi optoget.

Chaufføren pressede med fronten af bussen sikkerheds­vagterne foran bussen og hen ad Nørrebroga­de med en fart på 10- 15 kilometer i timen og over en strækning på cirka 100 meter.

Måtte løbe baglæns

Vagterne måtte, ifølge tiltalen, løbe baglæns og ved hjælp af armene holde afstand til bussen og til sidst hoppe til siden for ikke at falde og blive kørt over.

Episoden blev bagefter omtalt heftigt på de sociale medier.

En bruger på Facebook kaldte busepisode­n et racistisk og islamofobi­sk busangreb på muslimer.

Movia beklagede episoden og skrev, at ' operatøren har efterfølge­nde orienteret Movia om, at chaufføren ikke standser bussen hurtigt nok, og at han råber ad sikkerheds­personalet. Det er uacceptabe­lt, og dette er Movia og operatøren helt enige om.'

 ?? FOTO: LOCAL EYES ?? Vagterne i det muslimske optog forsøgte forgæves at stoppe den 57- årige buschauffø­r.
FOTO: LOCAL EYES Vagterne i det muslimske optog forsøgte forgæves at stoppe den 57- årige buschauffø­r.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark