Ekstra Bladet

Blæst om etaperne

- Ritzau

Når verdens største cykelløb, Tour de France, i 2021 tager sin begyndelse på dansk grund, er der ikke mange bakker og bjerge at udsætte feltet for.

Til gengæld har Danmark langs kysterne ofte vind, og den skal meget gerne være der, når de tre etaper afvikles, hvis det skal give spændende cykelløb.

Det har ruteplanlæ­ggerne i høj grad tænkt ind i etaperne, hvor store dele af ruterne skal køres tæt på kysterne, i håbet om at vinde kan skabe ravage i feltet.

– Jeg håber på virkelig meget vind – både modvind og gerne sidevind, siger Københavns overborgme­ster, Frank Jensen ( S), som er formand for selskabet, der arrangører den danske Tour de France Grand Depart.

– Sidevind kan splitte feltet, og jeg håber, at når de skal hen over Storebælts­broen, at vi får godt med sidevind.

Stor oplevelse

Også Alex Pedersen, som er direktør for selskabet og hovedmande­n bag ruteplanlæ­gningen, håber på vind langs kysterne og over Storebælt, for det er det, ruten er designet til.

Skulle det ikke ske, mener han stadig, at de tre etaper kan blive en stor oplevelse for det danske cykelpubli­kum.

– Hvis der er vindstille, så er der oftest godt vejr.

– Så alt andet lige vil det være en god oplevelse, siger han.

På studietur

– Men nu bor vi så langt mod nord, og vores land er så fladt, så det er meget, meget sjældent, at der er helt vindstille – selv i juli. Vi har lavet rammerne, og vi skal nok få tre fantastisk­e dage.

– Og så håber vi også, at vi får fantastisk cykelløb.

Selv om der er lagt nogle af Danmarks mest kuperede terræner ind på ruten, så ligner det udpræget sprinteret­aper.

Det bliver 24. gang, at Tour de France indledes uden for Frankrigs grænser, og Alex Pedersen og co. har forsøgt at hente masser af erfaring fra tidligere startbyer.

– Vi har været på studietur til både Düsseldorf, Utrecht og Bruxelles her i løbet af det sidste halve års tid, forklarer han.

– Så vi har været nede og snakke med dem, som har haft de tre seneste grand departs uden for Frankrig og fået en masse god erfaring.

– Det har været meget givtigt.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Etaperne i Danmark køres langs kysterne, hvor der forventes en del vind.
FOTO: JONAS OLUFSON Etaperne i Danmark køres langs kysterne, hvor der forventes en del vind.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark