Ekstra Bladet

HUMØRET PÅ VEJ TILBAGE

NICOLAI BOILESENS lange skade har givet ham mere tid med hans datter, men det har også været hårdt at leve med skadens begrænsnin­ger

- Jonas Ryefelt jry@ eb.dk Tariq Mikkel Khan foto@ eb.dk

ALGARVE ( Ekstra Bladet): Græsset er grønnere i Portugal end i Danmark, og humøret fejler ingenting i FC Københavns træningsle­jr.

Carlos Zeca fortæller røverhisto­rier på motionscyk­len, og Nicolai Boilesen beder Rasmus Falk pakke sixpacken væk.

– Kan du ikke lade være med at gå rundt sådan der?, siger han med et stort grin og stikker ham et kram.

Men det er ikke lutter idyl for den langstidsk­adede Boilesen. Det meste træning foregår alene, men nu må han da sparke til en bold.

Det er sommetider et skridt frem og et tilbage, erkender han, og det kræver en alvorssnak med sig selv at holde modet oppe.

– Hvis man pludselig ikke kan lave øvelserne så godt som sidst, så kommer der noget frustratio­n.

– Jeg prøver at lade mig påvirke af det så lidt som muligt, så jeg ikke er et følelsesmæ­ssigt vrag i ni måneder.

– Det er ikke sundt for en selv eller omgivelsen­e, siger han med et grin.

Nej til at være hest

Den 27- årige back går positivt til tilværelse­n.

Omvendt er der ingen grund til at skjule, hvilket helvede en korsbåndss­kade er.

Han døjede tidligt i karrieren med mange baglårsska­der, men ellers har skaderne egentlig begrænset sig til at være kortvarige.

– Smertemæss­igt er det ikke på niveau med sådan en knæskade. De første tre måneder er det bare daglige smerter. Selv de mest basale ting gør ondt.

Særligt har han mærket, hvor stor en forskel det gjorde i forhold til datteren Nala.

– Bare det at bære hende og dig selv. Da det skete var hun 2,5 år, nu er hun tre. Hun kan godt se, at far er blevet opereret og har ar. Men hun synes stadig, vi skal lege hest oppe på min ryg, mens jeg ligger på knæene. Der er det svært at sige, at det kan far ikke. Så må jeg være mere kreativ, men dagligt måtte jeg finde på noget andet, vi kunne lave. Det måtte jeg forklare hende, og det lærer hun sikkert også noget af.

De første tre måneder er det bare daglige smerter. Selv de mest basale ting gør ondt

Det hjælper ham efter eget udsagn ’ 200%’, at datteren er der til at opmuntre ham i det lange skadesforl­øb.

– Havde jeg fået den her skade, mens jeg var i Holland alene og ikke havde min datter, så tror jeg, det mentalt havde været langt hårdere.

– Når jeg henter hende fra institutio­n efter en lortetræni­ng, så går der lige præcis to minutter, så er det ude af verden.

Boilesen og datterens mor er ikke sammen længere. I perioden med skaden har de to delt tiden med datteren næsten ligeligt, hvilket kunne have være svært, hvis FCK- spilleren ikke havde været begrænset af knæet og skulle med holdet konstant.

Ikke uheldig

Han ville helst også kunne spille, men når nu situatione­n er sådan her, så får han det bedste ud af det.

– Nu kan jeg også være søndagsfar, siger han opløftet.

Gennem karrieren har han ikke kun været sat udenfor af skader. Der var også kontraktst­riden med Ajax, og da datteren kom til verden alt for tidligt, holdt det ham også ude. Han kunne træne, men ikke have hovedet klar til kampe.

– Min datter blev født tre måneder for tidligt, og vi var på hospitalet med hende i cirka fire måneder. Det

Jeg nyder det mere her i nuet end før, for jeg ved, hvor hurtigt det kan gå i fodbold

har ikke været smooth sailing gennem hele karrieren, siger han med et grin, der indikerer en vis lettelse.

Nogle vil måske kalde ham uheldig, men det mener han ikke nødvendigv­is.

– Alt er relativt. Jeg har et godt job, jeg er rigtig godt betalt for et job, jeg godt kan lide at lave, bor i Danmark, hvor der er dejligt, og har et godt liv.

– Nu har jeg en sund og rask datter, så der er også mange positive ting.

– Jeg har også været heldig i min fodboldkar­riere. Jeg slog til, da jeg fik chancen.

– Det er selvfølgel­ig en blanding at at være talentfuld, have mental styrke og ville det, men man skal også have en portion held og timing.

Han husker det første halve år, hvor han slog igennem i Ajax. Det inkludered­e to titler, en U21- slutrunde og debut i både Champions League og i landsholds­dragten.

Nu har jeg en sund og rask datter, så der er også mange positive ting

En tur mere

– Vi har nok generelt en tendens til at tænke, at græsset er grønnere på den anden side, og at andre tager en del af kagen. Det prøver jeg ikke at fokusere på.

Man ved aldrig, hvad folk går og døjer med alligevel.

Boilesen var i Ajax gennem syv år, og han udelukker ikke at tage turen ud igen.

– Selvfølgel­ig er min datter med i ligningen. Hun er mit liv.

– Derfor kan det godt være, at jeg tager ud igen, men det skal give mening. Jeg tager ikke ud bare for at tage ud.

– Jeg nyder det mere her i nuet end før, for jeg ved, hvor hurtigt det kan gå i fodbold. Vi spiller en lortetræni­ngskamp, og to minutter før tid, så er jeg pludselig ude i ni måneder.

FCK- forsvarere­n kan forventes tilbage omkring maj.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ?? Nicolai Boilesen beder Rasmus Falk pakke sixpacken væk.
Nicolai Boilesen beder Rasmus Falk pakke sixpacken væk.
 ??  ?? Nicolai Boilesen får ekstra opmærksomh­ed fra FC Københavns sundhedsch­ef, David Cosgrave.
Nicolai Boilesen får ekstra opmærksomh­ed fra FC Københavns sundhedsch­ef, David Cosgrave.
 ??  ?? Boldtrænin­g i den lette afdeling.
Boldtrænin­g i den lette afdeling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark