MIT GLAS ER OFTE HALVTOMT
DET LAVE SELVVÆRD ER INTAKT: ’ Dracula’- skuespilleren Claes Bang er glad for succesen, men bange for, at den skal stoppe
Roserne flyver om ørerne på ham. Kræsne instruktører sender ham manuskripter, og han får omtale både her og der i et omfang, som det er få beskåret – senest med ’ Dracula’- serien.
Otte film er det blevet til på halvandet år, hvis man tæller de tre ’ Dracula’- episoder med, som hver har spillefilmslængde.
Men alligevel er Claes Bang ikke en mand, der nu trygt læner sig tilbage og lader karrieren vokse.
– Jeg er faktisk bange – bange for, at det skal holde op. For at telefonen ikke længere ringer med de gode tilbud, siger han og piller lidt forlegent ved hageskægget.
Den 52- årige internationale stjerne fik i december 2017 i Berlin European Film Awards for årets bedste mandlige hovedrolle i filmen ’ The Square’. Og siden har hans liv mindet mest af alt om en centrifuge, hvor han hvirvles rundt fra den ene indspilning til den anden.
Askepot- agtigt
– Det, der er sket for mig, er ikke normalt. Jeg havde end ikke drømt om, at jeg efter 20 år i skuespilfaget nogensinde skulle stå her. Mit liv er p. t. totalt urealistisk. Askepot- agtigt. Selv ikke et filmmanus kunne have opfundet dette. Efter i 20 år at have levet lidt fra hånden til munden som alle andre skuespillere, der freelancer sig igennem teatret, tv- roller og dubbing, tjener jeg nu pludselig penge i en grad, så jeg ikke bare er gældfri, men også kan lægge til side. Det er en vild følelse, understreger han.
At en mand, der konstant roses til skyerne – også i udlandet – kan tvivle på sit eget værd og sin holdbarhed, forekommer utroligt. Han har en god spillealder, et godt engelsk og kan fylde et lærred. Hvad mere kan han ønske?
– Det handler om selvværd, og det indrømmer jeg, at jeg ikke har så meget af. Det ligger dybt i mig. Mit glas er oftest halvtomt. Summen af mit mindreværd og lave selvværd er desværre intakt. Men samtidig er jeg stolt. For min mangeårige erfaring gjorde, at da Ruben Östlund ringede og tilbød mig den fedeste rolle det år i den bedste film længe, havde jeg det på lager, som skulle til. Jeg kunne levere. Vi vil alle gerne gøre det så godt som muligt, og det gjorde jeg. Med kryds og slange.
Valgt fra ved castings
Men det betyder ikke, at han roligt kan sige: ’ Jeg har været der. Og jeg har gjort det’. Ikke engang selv om den økonomiske buffer allerede nu er rigelig stor.
– Bare tanken om at skulle tilbage til alle frustrationerne – og her tænker jeg ikke økonomisk, for selv på en almindelig skuespillerløn kan man sagtens leve et fornuftigt liv. Det skræmmende er tanken om at blive muggen og depressiv som før i tiden. Det handler om det med at blive valgt fra ved castings. Når man er freelancer, skal man huske at skelne imellem personen Claes Bang og varen Claes Bang, for ellers kan man godt blive ked af det, og det er nok her, at jeg har haft problemer.
Claes Bang nægter at sige, at han hele sin karriere har gået og ventet på et gennembrud som det, han fik med De Gyldne Palmer- filmen ’ The Square’, for det er umuligt at forudse.
– Dog indrømmer jeg, at jeg i mine stille stunder har haft en følelse af, at der var mere i vente. At potentialet ikke helt kom ud, fordi der ikke var bud efter det. Men at jeg skulle blive 50 år, før buddet kom, er på mange måder en sindssyg historie, erklærer han.
Det skræmmende er tanken om at blive muggen og depressiv som før i tiden