Ekstra Bladet

’Jeg er på rette spor igen’

FAMILIEN hjalp Jesper Lindstrøm med at holde jordforbin­delsen, da hans navn pludselig var det mest råbte på Brøndby Stadion

- JONAS RYEFELT FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN

ALGARVE (Ekstra Bladet): Sjældent har nogen ung spiller gjort så flot en entré på Brøndby Stadion som Jesper Lindstrøm.

I efteråret sendte han hjerteklub­ben videre i Europa League- kvalifikat­ion og med opdragelse­n i klubben blev han hurtigt en darling blandt fansene, hvilket er en underdrive­lse.

Han blev løftet, men havde tåspidsern­e på jorden, så den vilde hype ikke tog overhånd.

– Jeg har altid lært, at man skal være nede på jorden. Det er svært, når man kommer ind og scorer mod OB og scorer to mod Gdansk og sender os videre. Ens navn står diverse steder, og mange kommer hen og vil have et billede.

– Det var helt vanvittigt, og det er gået meget hurtigere, end jeg havde troet, siger ’ Jobbe’.

Fik et dyk

Familien har hjulpet med at huske på, at der jo altså også var en træning i morgen, og det var vigtigt. Især også da han så fik et dyk.

– Jeg synes, jeg er på rette spor igen, siger den nyudklække­de U21- landsholds­spiller, der føler sig tættere på holdet nu efter mange af profilerne­s afgang.

– Det giver plads til unge spillere som mig. Det er nærmest et nyt hold, der skal lære spillestil­en og formation, så det bliver måske lidt svært. Jeg tror nu, at det nok skal komme til at fungere.

– For mig er det et godt tegn fra klubbens side. Jeg kan se, at de unge kommer op og spiller med, ligesom jeg selv gjorde det. Man er lidt nervøs og vil gerne vise sig frem, men det giver lidt ekstra.

– Så det er fedt at have de unge med, siger den 19- årige med et halv sæson på bagen.

En fan blev spiller

Han ser det som en kæmpe fordel at komme fra klubbens egen talentafde­ling.

– Fansene elsker, når der kommer Masterclas­s- spillere op. Selvfølgel­ig kan de godt være hårde i modgang, men vi ved også, hvordan de er i medgang.

Han satser på, at hans egen down- periode er forbi og er klar til at hjælpe holdet.

– Vi skal op og spille om medaljer.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark