Jeg troede det var terror
En buschauffør blev dømt for forsætligt at have udsat andre for fare, da han kørte sin bus ind i muslimsk optog
En 57- årig buschauffør kørte 10. september sidste år en 3A- bus ind i et stort muslimsk optog på Nørrebro sidste år, mens tre ordensvagter løb baglæns foran bussen og forsøgte at få den til at bremse op.
Det kostede ham i går en dom på 60 dages betinget fængsel i Københavns Byret, en bøde på 2000 kroner, frakendelse af førerretten i et år og 80 timers samfundstjeneste. Han nægtede sig skyldig.
Forsvarer Michael Harms havde ingen kommentarer til dommen.
Ond vilje eller ej
– Ikke andet, end at vi vil gøre brug af vores betænkningstid med hensyn til, om vi skal anke sagen, sagde han til Ekstra Bladet.
Anklager Martin Strøbæk gik efter at få kendt den nu forhenværende buschauffør skyldig i vold af særlig farlig karakter. Men retten fandt ham i stedet skyldig i forsætlig fareforvoldelse mod de tre ordensvagter.
Spørgsmålet var, om den 57- årige handlede bevist eller ej.
Tiltalte sagde i retten, at han under hændelsen var bange og ikke turde stoppe bussen, og at han var klar til at bremse, hvis en af de tre mænd skulle falde.
Chaufføren frygtede, at demonstranterne ville storme bussen. Han vidste ikke, at der ville være en demonstration på Nørrebrogade, og kørte derfor forkert.
Fire vidner blev afhørt torsdag; En buschauffør, der befandt sig i bussen sammen med tiltalte og de tre ordensvagter.
Buschaufføren fortalte først, at han ikke så situationen som farefuld, og at han bedømte, at bussen kørte i ’ gå- tempo’. Da anklageren viste en video af hændelsen for retten, erkendte vidnet dog, at bussen kørte hurtigere, end han troede.
Det var voldsomt
De tre vagter, som befandt sig foran bussen, gav alle udtryk for, at de oplevede hændelsen som voldsom, og at de følte sig i fare.
– Min første tanke var ’ terrorangreb’, fortalte et af vidnerne.
– Jeg tænkte, at folks liv var i fare, sagde han.
Under vidneafhøringerne undgik tiltalte øjenkontakt med vidnerne og stirrede skiftevis ned i bordet foran sig eller ud i luften.
Også da dommen blev afsagt, var han fåmælt, og der var ingen reaktion at spore i hans ansigt.
Da retten blev hævet, vekslede den tiltalte dog et langt blik med sin kammerat, som sammen med sin hustru var mødt op i retten for at yde moralsk opbakning.