Ekstra Bladet

Alle frygtede ’Jernstange­n’

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

Beboerne i landsbyen Bonnet vest for Lemvig frygtede en 50-årig mand, der var kendt i byen som ’ Jernstange­n’.

Nu har politiet tiltalt ham for grov vold begået med en jernstang og flere jernpæle, og den 50- årige kræves dømt til psykiatris­k behandling på ubestemt tid.

Han har, ifølge anklageskr­iftet, også begået hærværk og overtrådt det forbud, som han har mod at kontakte en 40- årig kvinde.

Hun blev også chikaneret på Twitter, hvor manden lagde hendes foto op og i flere tweets blandt andet kom med beskyldnin­ger om, at hun er ’sindssyg’ og ’ ryger hash’.

Den 50- årige er tiltalt for ni forhold begået i perioden fra juni 2018 til december 2019. Volden gik ud over fire beboere, to mænd og to kvinder.

Den ene mand blev slået i ansigtet med knyttet hånd, mens han to måneder efter blev slået med en jernstang flere gange på arme, ben og ryggen.

Kastede med jernpæle

Samme dag gik den 50- årige, ifølge tiltalen, løs på et par i Bonnet og kastede flere jernpæle mod parret.

Manden blev ramt på det ene ben af en jernpæl, mens det lykkedes parret at undvige de øvrige jernpæle.

Jernpælene ramte også en parkeret Audi A4, så der skete skader for godt 11.000 kr.

Den 50- årige havde fire dage før overfaldet fået et tilhold mod at kontakte eller forfølge parret, herunder den 40- årige kvinde. Men alligevel blev hun i månederne efter overfaldet med jernpælene også forfulgt på Twitter.

En anden kvinde i Bonnet var i december 2019 også ude for et overfald, hvor den 50- årige, ifølge tiltalen, kørte sin cykel ind i kvinden på Bøgelundve­j, så hun blev væltet af cyklen, hvorefter han slog hende på skulderen med knyttet hånd.

Sagen kommer for Retten i Holstebro 24. februar.

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Den 50- årige er psykisk syg, siger lægerne. Derfor skal han dømmes til behandling ved Retten i Holstebro.
FOTO: ERNST VAN NORDE Den 50- årige er psykisk syg, siger lægerne. Derfor skal han dømmes til behandling ved Retten i Holstebro.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark