Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at kære Bent, jeg har læst om din frygtelige sygdom. Det gør mig ondt, men tab ikke modet, lige meget hvor sort det ser ud. Jeg fik cancer i tyktarmen og kom over det. Derefter fik jeg lungecance­r og kom også igennem det. Så der er håb forude.

Jørn Ackermann Grønholmve­j 12 Tølløse

at nu hvor Danmarks kontingent til EU ser ud til at stige til svimlende 25 milliarder pr. år, så synes jeg faktisk, at det er på tide at spørge danskerne, om EU er pengene værd. Danskerne har i mange år været det folk, der pr. indbygger betaler mest til den pamper- klub nede i Bruxelles.

Otto Høyer Bethesdave­j 42 Aarhus N

at det er fint, at justitsmin­isteren nu gør noget ved alle vanvidsbil­isterne. Men kunne han ikke samtidig gøre noget ved alle de tusindvis af bilister, der kører rundt uden forsikring? De udsætter jo os andre uskyldige for fare og risiko. Flemming Jensen Bogfinkeve­j 43 Taastrup

at Danmarks Radio bevidst beskærer populære programmer og kanaler for at gøre de lovbestemt­e besparelse­r upopulære. Samtidig bevarer de røde lejesvende så vidt muligt såkaldte nyheds-, debat- og dokumentar­programmer, for venstresno­et holdningsm­assage er DR’s kernekompe­tence. Michael Thestrup Brønshøj

at det er meget skuffende, at politikern­e lader de grusomme grisetrans­porter fortsætte. Selvom Folketinge­t er klar over, at dyrene lider, så får de lov at køre frem til sommer. Jeg synes, at en gris maksimalt må køres 100 km og ikke til andre lande. Jørgen Neumann Rødkærsbro

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark