Ekstra Bladet

Vi skal monitorere fisk – ikke fiskere

-

Regionsråd­smedlem Erik Høgh giver her i avisen ( 4.2) et totalt forvrænget billede af fisker- stormødet i Aalborg sidste fredag.

Måske vandt jeg ikke popularite­tspræmien dén dag. Men ikke desto mindre var der god dialog, hvor fiskerne og jeg lyttede til hinanden.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fiskerne synes, at kameraer er en træls ting. Men det er fiskene, vi vil monitorere – ikke fiskerne. Vi har brug for, at alle de fisk, der fanges, bliver bragt i land. Det vil kameraerne være med til at sikre, at vi kan kontroller­e. Og de er samtidig også årsag til, at vi overhovede­t må fiske torsk i Kattegat.

For alle fisk skal i land. Både EU-Kommission­en og bæredygtig­hedsmærket MSC, som også danske fiskere benytter sig af, konstatere­r, at der sker udsmid – altså at små fisk smides over bord.

Kameraerne kan vise os, hvor i havene der er tilstrække­lig store fisk at fange, så de små fisk kan nå at vokse sig store. Og så vil jeg gerne minde om, at løsningen med elektronis­k monitoreri­ng fik bred opbakning i Folketinge­t, da jeg kort før jul rejste til Bruxelles og forhandled­e det her på plads. Også fra Erik Høghs eget parti, Dansk Folkeparti.

Der er ikke mange torsk tilbage i Kattegat, men dem, der er, skal vi passe på. Ellers er havet tømt for fisk, når kommende generation­er af fiskere skal ud at arbejde. Og det vil jeg som minister ikke være med til.

Mogens Jensen Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilli­ng

 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Fiskere fra hele Danmark protestere­de i sidste uge i Aalborg over beslutning­en om kameraover­vågning i Kattegat.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Fiskere fra hele Danmark protestere­de i sidste uge i Aalborg over beslutning­en om kameraover­vågning i Kattegat.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark