Ekstra Bladet

DET BLEV FOR VOLDSOMT

– Vi følte os spærret inde, fortæller kærestepar­ret Katja Acker og Jacob Møller, fra DR’s ’ Øen’, der nu er tilbage i Danmark

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

Kærestepar­ret Katja Acker og Jacob Møller rejste i løbet af et par døgn gennem et lukket, mennesketo­mt og coronaplag­et Europa. Sent lørdag i sidste uge kom de hjem til Danmark efter en køretur på små 3000 kilometer. Og de er glade!

Parret fandt sammen, da de medvirkede i DR- programmet ’ Øen’ og valgte bevidst at fortsætte den simple livsstil, de kendte fra den øde ø. Faktisk lagde Katja Acker og Jacob Møller deres liv helt om – sagde farvel til fast job og bolig og købte en autocamper, som de har boet og rejst rundt i de seneste fem måneder.

Strandet i Spanien

Katja Acker og Jacob Møller var i Spanien, da coronaen kom til Europa.

Så da de spanske myndighede­r forbød, at flere personer – på grund af smittefare – opholder sig i samme bil, kunne de ikke længere bo i autocamper­en. Parret fik i stedet husly hos nogle danske venner, der ejer et resort i Calahonda, som på grund af coronaen står gabende tomt.

– Så vi havde masser af plads at boltre os på. Alligevel følte vi os spærret inde. Det blev for voldsomt, og derfor besluttede vi at rejse hjem, siger Jacob Møller til Ekstra Bladet.

– Det var især svært for mig, uvisheden gav mig uro i maven, forklarer Katja Acker.

Beslutning­en om at tage hjem var svær, men da den var truffet, blev der indhentet tilladelse­r til at krydse de lukkede grænser, så de kunne sætte kursen mod Danmark.

– Konsulatet i Malaga hjalp os med transitpap­irerne, så vi ville blive lukket igennem grænserne, fortæller Jacob Møller og fortsætter:

– Men det var godt nok en mystisk oplevelse. Især i Spanien, hvor der er udgangsfor­bud. Der var ingen biler på vejene, og der var helt øde i Madrid, siger han.

– Så det var helt rart at komme til Frankrig, hvor der trods alt var andre end os, siger Katja Acker

Klar til coronakamp

Parret havde provianter­et, så de kun havde brug for at fylde benzin på bilen undervejs. Overnatnin­ger klarede de i autocamper­en.

– Vi har gjort, hvad vi kunne, for at undgå kontakt med andre. Alligevel går vi i karantæne nu, som man bør, siger hun.

– Men det er godt nok underligt at se folk på gaden. Det har vi ikke set i ugevis i Spanien. Men det er dejligt trygt at være hjemme, siger Katja Acker, der er uddannet sygeplejer­ske og har meldt sig i coronabank­en, klar til at give en hånd med.

– Men jeg skal lige lande. Det var ikke helt den afslutning på vores tur, jeg havde håbet på, siger hun.

Uvisheden gav mig uro i maven

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark