Ekstra Bladet

Her blev 15- årig pige voldtaget af fire drenge

Fire teenagere sigtet og fængslet for voldtægt ved legeplads foran skole

- TORSTEN RUUS FOTO: PER RASMUSSEN ruus@ eb.dk

Lidt affald og grafitti med ordet ’ fuck’ og tegninger af kønsdele var i går eneste tegn på liv omkring et lille træskur, en legeplads og nogle cykelskure ved Sofiendals­kolen i den midtsjælla­ndske by Haslev.

Efter politiets opfattelse var det her, fire nu sigtede og fængslede drenge natten til lørdag voldtog en 15- årig pige.

– Ja, den er god nok. Det er det skur, siger skolens leder, Kim Laursen, som overfor Ekstra Bladet bekræfter, at netop det område længe har været tilholdsst­ed for en del af byens unge.

En af de sigtede er tidligere straffet for vidnetrusl­er, afpresning, vold og røveri

De unge mænd på 17, 18, 18 og 19 nægter sig skyldige. Men de blev i går fremstille­t i grundlovsf­orhør bag lukkede døre og fængslet i fire uger på en begrundet mistanke, om at de netop er skyldige.

Overgrebet skete ifølge den sigtelse, anklageren Skipper Jeppe Falsled læste op i Retssal 6, klokken to om natten. De unge mænd blev anholdt dagen efter og afhørt til langt ud på aftenen. De nægter sig alle skyldige.

Efter aftale

De fire mænd sigtes for i forening, efter aftale og i fælles forståelse at have voldtaget pigen.

– Det er en ualmindeli­g grov sag, vurderer Søren Ravn- Nielsen, vicepoliti­inspektør og efterforsk­ningsleder i Sydsjællan­ds og Lolland Falsters Politi.

I går ønskede han ikke at kommentere sagen yderligere.

I retten virkede de unge mænd rolige.

En ankom i hvide tøfler og kløede sig adspredt i sit fuldskæg. Kvartetten­s yngste virkede forhutlet. Han havde en social døgnvagt og en kurdisk- talende tolk med sig.

En tredje teenager havde lang hårpisk, mens den sidste som den eneste var blond og af etnisk dansk oprindelse.

Dommer Tine Ginnerup lukkede dørene under afhøringer­ne. Det skete blandt andet med afsæt i, at der er uoverensst­emmelse mellem de forklaring­er, de sigtede har givet til politiets efterforsk­ere.

Detaljeret forklaring

TV2 Øst var til stede, da der over middag blev afsagt kendelse i sagen. Her motiverede dommeren fængslinge­rne med pigens detaljered­e forklaring, samt at der var en underligge­nde trussel om vold og en risiko for, at de sigtede ville påvirke vidner, hvis de blev løsladt igen.

Filmede med telefon

Det kom ifølge tv- stationens reporter også frem, at en af de sigtede er tidligere straffet for vidnetrusl­er, afpresning, vold og røveri. De tre andre er hidtil ustraffede. Endelig blev det efter dørenes åbning åbent oplyst, at den sigtede dansker tilsynelad­ende ikke direkte deltog i den anmeldte hændelse. Han skulle til gengæld have filmet dele af det med sin mobiltelef­on.

Ekstra Bladet erfarer, at flere af pigens venner var til stede forud for den påståede forbrydels­e. De kan nu se frem til at blive kontaktet af politiets efterforsk­ere.

 ??  ?? Samlingsst­edet
Her ved et skur foran Sofiedalsk­olen i Haslev skal fire nu varetægtsf­ængslede teenagere ifølge politiet have voldtaget pigen. Området er samlingste­d for en gruppe unge.
Samlingsst­edet Her ved et skur foran Sofiedalsk­olen i Haslev skal fire nu varetægtsf­ængslede teenagere ifølge politiet have voldtaget pigen. Området er samlingste­d for en gruppe unge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark