Ekstra Bladet

Corona- aflysning af stor revy

- MORTEN BUCKHØJ

Der bliver ingen sommerrevy i Nykøbing Falster denne sommer.

Revyens direktør og kapelmeste­r, Mickey Pless, har besluttet at aflyse samtlige forestilli­nger på grund af coronasitu­ationen.

Det meddeler han alle billetkøbe­re i dag.

– Jeg tør ikke andet. Der er alt for mange ubekendte i spillet. Må vi spille for 500 mennesker, for 280 eller kun for 75? Og tør publikum overhovede­t at gå i revyen? Det er ingen hemmelighe­d, at revypublik­ummet er modent, og mange med hjertesygd­omme og diabetes og så videre har allerede henvendt sig til os og udtrykt bekymring, siger Mickey Pless og tilføjer:

– Personligt tør jeg heller ikke tage ansvaret for, hvis der er nogle blandt publikum eller mit personale, der bliver smittet.

Sidste år blev Nykøbing Falster Revyen kåret til landets bedste revy, og årets revy var planlagt til at have premiere 11. juni.

Bøn til publikum

Mickey Pless har en stor bøn til publikum, der har købt billet til årets nu aflyste revy:

– Jeg håber inderligt, at de vil vælge at ombytte deres billetter til gavekort til næste år, for det vil slå bunden helt ud af en i forvejen hårdt presset økonomi, hvis vi skal betale folk pengene tilbage. Jeg opfordrer virkelig vores trofaste publikum til at bakke op omkring revyen på den måde, siger han.

Det er blot andet år, at Mickey Pless står i spidsen for den traditions­rige Nykøbing Falster Revyen, der er landets næststørst­e, og han betegner selv situatione­n som den ’værst tænkelige start’. Han og familien er flyttet til Falster, og hans kone sagde i vinter sit job som skolelærer op for at arbejde fuldtid i revyens administra­tion.

– Vi kommer ikke til at skulle gå fra hus og hjem, men det er bestemt ikke den start, jeg havde drømt om, siger han.

Revyerne er omfattet Kulturmini­steriets hjælpepakk­er, og Mickey Pless har fået vished om, at han godt kan aflyse selv og stadig få del i hjælpepakk­erne.

Der er dog stadig en del ubekendte, blandt andet er skuespille­rnes løn ikke umiddelbar­t omfattet hjælpepulj­en.

 ?? FOTO: PR FOTO ?? Direktøren begræder, at der i år ikke kommer revy i Nykøbing Falster.
FOTO: PR FOTO Direktøren begræder, at der i år ikke kommer revy i Nykøbing Falster.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark