Ekstra Bladet

HELT TIL HEST

-

Det er usandsynli­gt, at Dansk Varmblods hingstekår­ing i Herning var årsag til, at en stor del af lokalbefol­kningen blev smittet med coronaviru­s, lød budskabet fra forsknings­koordinere­nde overlæge Annette Haagerup til DR i slutningen af april.

Hun er lektor på Aarhus Universite­t og leder af Hospitalse­nheden Vests forsknings­center Nido, der har undersøgt 109 patientjou­rnaler for at finde svar på, om smitten kunne spores tilbage til for eksempel den velbesøgte hingstekår­ing, som en virolog havde udnævnt som den mest sandsynlig­e smittekild­e.

Nu kritiserer de to virusekspe­rter Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen undersøgel­sen i Avisen Danmark. Rent fagligt mener de ikke, at den kan bruges, og så kritiserer de ikke mindst, at dr. Haagerup selv er en del af den branche, hun delvist har frikendt. Sidste sommer deltog Annette Haagerups dengang treårige hoppe i en af Dansk Varmblods kåringer, og hun er stadig medlem, erkender hun over for avisen.

Slyngelstu­en har modtaget et rystende staldtip, som indikerer en gennemgåen­de tendens til urent trav hos familien Haagerup, der logerer i ridevenlig­e omgivelser ved Ry. Her danner Annette nemlig privat ekvipage med sin mand, Ulrik, der i 2017 forlod sit job som nyhedsdire­ktør i DR, hvor han formentlig kun var et mulehår fra selv at blive fyret efter hård kritik for et galopperen­de pengefrås. For ikke nok med at han lod sig flyve for et millionbel­øb mellem bopæl og arbejdspla­ds og selv indkassere­de sine bonuspoint. Han godkendte også, at DR betalte for, at korrespond­enten

Johannes Langkildes kone kunne få fragtet sin hest til USA. I dag sidder Ulrik Haagerup sikkert i sadlen som leder af Constructi­ve Institute på Aarhus Universite­t. Mens det varmbloded­e ægtepar altså dagligt kan følges til og fra Ry, må deres eget ry efterhånde­n siges at være helt til hest.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Det vidt beredne ægtepar, Annette og Ulrik Haagerup, ankommer til fods til en tidligere fest i Herning.
FOTO: CLAUS BONNERUP Det vidt beredne ægtepar, Annette og Ulrik Haagerup, ankommer til fods til en tidligere fest i Herning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark