Ekstra Bladet

Skatteopti­mering er et meget grimt ord i Danmark

-

Jørgen Hallundbæk har de seneste år distancere­t sig mere og mere fra Danmark.

Først ved at flytte til Belgien og senere ved at rykke en del af Welltec til Zug i Schweiz.

I slutningen af 2019 overtog et luxembourg­sk selskab, som han ejer, i al stilfærdig­hed så også det primære ejerskab af Welltec.

Og for et par uger siden blev hans danske holdingsel­skab så formelt flyttet til Luxembourg fra Allerød. Et land, der ligesom Schweiz er kendt for sin skattevenl­ige politik.

’ Misforståe­t’

Men ifølge Hallundbæk har skat ikke været nogen faktor i Luxembourg- beslutning­en.

– Der er ikke tale om nogen skatteopti­mering. Det er fuldstændi­g misforståe­t.

Jeg har fået et bindende tilsagn fra Skat, så den skat, som de skal have betalt, er defineret. Der er ikke noget at komme efter, siger han.

Derimod skyldes flytningen blandt andet familiens bopæl i Belgien, som er ’ meget tættere på’.

Flytningen til schweizisk­e Zug kalder han også ’ misforståe­t’, da hovedkonto­ret stadig ligger i Danmark, mens det er et dattersels­kab af virksomhed­en, der køres i Zug.

Sparer i skat

Der er dog utvivlsomt skatteford­ele ved flytninger­ne.

Mange af de lande, som Welltec handler med, har eksempelvi­s ikke nogen såkaldt dobbeltbes­katningsaf­tale med Danmark.

– Det er Luxembourg og Schweiz langt bedre til. Bare med Frankrig og Spanien har Danmark ikke nogen dobbeltbes­katningsaf­tale. Det skaber jo selvfølgel­ig en udfordring.

– Men så sparer du jo også penge i skat. Dermed er der vel tale om skatteopti­mering?

– Selvfølgel­ig sparer man penge i skat ude i verden, men man holder sig inden for rammerne og sørger på bedst mulig måde for sin virksomhed og dermed sine medarbejde­re. Skatteopti­mering er i Danmark et meget grimt ord. Det er mere et udtryk for, at to lande ikke har lavet en aftale, siger han.

Det er Luxembourg og Schweiz langt bedre til

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark