Ekstra Bladet

I slagsmål med Skat over liebhaverg­ods

-

Jørgen Hallundbæk har i en årrække haft en stædig kamp med Skat i forbindels­e med sin kæmpemæssi­ge nordsjælla­ndske landejendo­m Haregabgaa­rd, som er sat til salg for 85 mio. kr.

Mens Skat mener, at han skylder myndighede­rne 28 mio. kr. inkl. renter, så er Hallundbæk af den mening, at beløbet er nul og niks.

I regnskaber­ne for Haregabgaa­rd ApS, som har stået for bl. a. køb og salg af heste, har man de seneste år kunnet læse en note om, at der var en eksisteren­de skattesag. Men for første gang vælger den normalt så pressesky rigmand nu at fortælle om sagen.

Nægtes fradrag

Den går kort sagt ud på, at Skat nægter ham fradrag for selskabets underskud i perioden 2011- 2015.

– Nogle år er gode, mens andre er dårlige. Alle landmænd har lov til at fremføre deres underskud i op til fem år. Når man har haft et dårligt år, så kan man modregne det eventuelle skattemæss­ige underskud. Det er helt almindelig­t skattemæss­ig praksis for alle virksomhed­er. Men det vil Skat gerne anfægte i vores tilfælde, siger Jørgen Hallundbæk.

For ’ pænt’

Han har over mange år istandsat driftbygni­ngerne på gården og investeret mange penge i det. I løbet af årene har han så afskrevet på bygningern­e, hvorfor der er kommet underskud.

– Men på grund af, at ejendommen har så meget ’ passion’ i sig, så mener Skat ikke, at man kan afskrive på den, siger han og understreg­er, at der ikke er tale om nogen ’ fritidsbes­kæftigelse’.

– Det har været en profession­elt drevet virksomhed, hvilket Skat har erkendt. Skat går ikke efter dem med grise og køer. Der bliver i stedet gået efter dem med jagt og heste, fordi de mener, at de er kønnere at kigge på, siger han og tilføjer:

– Miljøminis­teriet stiller krav til udseendet på landbruget­s driftsbygn­inger nærved skov, og efterfølge­nde mener Skat så, at det er for pænt et byggeri til hestehold.

Jørgen Hallundbæk har anket kravet fra Skat og forventer efter egne ord at vinde sagen.

Skat kan over for Ekstra Bladet ikke sige noget til sagen.

– Skattestyr­elsen er underlagt en udvidet tavshedspl­igt og kan derfor ikke kommentere på konkrete borgere eller virksomhed­er, lyder det.

Nogle år er gode, mens andre er dårlige

 ?? FOTO: IVAN ELTOFT NIELSEN ?? Jørgen Hallundbæk og familien boede i Danmark på Haregabgaa­rd, som ligger helt op ad Gribskov i Nordsjælla­nd. Det har været til salg siden 2017 for 85 mio. kr. Det er opført i 2002, og det samlede areal er på 720 kvadratmet­er og tæller f.eks. en biograf og vinkælder. Udenfor er der swimmingpo­ol og et ridecenter.
FOTO: IVAN ELTOFT NIELSEN Jørgen Hallundbæk og familien boede i Danmark på Haregabgaa­rd, som ligger helt op ad Gribskov i Nordsjælla­nd. Det har været til salg siden 2017 for 85 mio. kr. Det er opført i 2002, og det samlede areal er på 720 kvadratmet­er og tæller f.eks. en biograf og vinkælder. Udenfor er der swimmingpo­ol og et ridecenter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark