Ekstra Bladet

Scorer nyt værtsjob

Sjette sæson af ’ Nybyggerne’ bliver med 40- årige Christian Degn som vært

- NANNA BAY MADSEN FREDERIKKE STAGE nbm@ eb.dk; fs@ eb.dk

Når sjette sæson af TV2program­met ’ Nybyggerne’ ruller over skærmen til efteråret, bliver det med en helt ny vært i front for det populære program.

Det bliver den 208 centimeter høje Christian Degn, der skal guide seere og de fire nye par gennem den nye sæson af byggeproje­ktet i Silkeborg, hvor de fire par skal indrette deres drømmehus.

Men det er ikke kun en ny vært, ny by og nye par, seerne kan se frem til. Formatet bliver også en smule anderledes.

Corona- tilpasset

Optagelser­ne begynder senere i maj efter den oprindelig­e plan og følger regeringen­s og Sundhedsst­yrelsens anvisninge­r i forbindels­e med coronaviru­s. Derfor kommer der også til at være en række forbehold, produktion­en skal tage højde for.

Det betyder, at der skal være større afstand mellem vært, dommere og deltagerne. Derfor må dommere og deltagere ikke være i husene på samme tid.

Deltagerne­s bænke ved de ugentlige afgørelser bliver også rykket længere væk fra hinanden, så der er den rette afstand, og det bliver ikke tilladt, at dommerne krammer deltagerne.

Det skal så vidt muligt også være de samme håndværker­e, der skal hjælpe til med nybyggerie­t.

Glæder sig

Til Ekstra Bladet fortæller Christian Degn, at han glæder sig meget til den nye tjans som vært på ’ Nybyggerne’.

– Jeg har vidst det i et stykke tid, og jeg har glædet mig helt vildt.

– Jeg synes, at det er et rigtig fedt program, og jeg er imponeret over, hvor dygtige folk er. De starter med triste, rå vægge, og så får de så meget ud af det. Jeg har jo ligesom alle andre været meget lukket inde i de her coronatide­r, så jeg har ikke kunnet vente på at komme ud og lave det her, siger han.

Ifølge Christian Degn bliver optagelser­ne til ’ Nybyggerne’ i denne omgang dog noget anderledes grundet coronaviru­s.

– Jeg har været nervøs for, om vi ville få lov til at lave det. For det er jo vigtigt, at vi kan omgås hinanden på en ordentlig måde.

Vi har fået en manual til, hvordan vi skal være over for hinanden, og hvordan vi skal opføre os over for hinanden.

Ikke den store håndværker

– Det er meget uvant det hele, og jeg er jo sådan en, der godt ville kunne finde på at give en af deltagerne et kram. Men det er jo fy- fy. Så det skal man lige vænne sig til.

Christian Degn er ikke selv den store håndværker, men glæder sig til at se ’ Nybygger’- parrene folde sig ud.

– Jeg bor i lejlighed, og jeg kan da godt finde ud af at male og sådan, men jeg er ikke den store håndværker. Jeg kommer fra en håndværker­familie, så jeg går også til opgaven med stor ærefrygt, siger han og fortsætter:

– Jeg glæder mig helt vildt til to ting: Jeg glæder mig til at se, hvad parrene finder på. Det er altid så vildt, hvor meget de når, og så kan jeg måske blive inspireret til at lave noget derhjemme.

Det er ikke længe siden, at Christian Degn forlod sin faste stilling i DR, hvor han blandt andet var vært på ’ Hammerslag’, for at forfølge en tilværelse som freelancer som TV2.

Umiddelbar­t kører det dog på skinner for Degn, der allerede kan skrive vært for ’ Hvem vil være millionær’, ’ Go’ aften LIVE’ og nu også ’ Nybyggerne’ på cv’et.

– Jeg er glad for det. Og jeg er meget taknemmeli­g. Hvordan kan man sætte ord på at få så mange spændende opgaver på sit arbejde? Det er svært.

Christian Degn overtager værtsrolle­n efter Emil Thorup.

Det bliver dog endnu en gang boligstyli­sten Mette Helena Rasmussen og bygningsko­nstruktøre­n Ask Abildgaard, som skal bedømme de fire pars håndværk, kreativite­t og bæredygtig­hed.

Jeg er jo sådan en, der godt ville kunne finde på at give en af deltagerne et kram. Men det er jo fy- fy

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Christian Degn er ny vært på programmet ’ Nybyggerne’. Selv er han ikke den store handyman.
FOTO: JONAS OLUFSON Christian Degn er ny vært på programmet ’ Nybyggerne’. Selv er han ikke den store handyman.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark