Ekstra Bladet

Lærer fik elever til at vaske hænder i toilet

To elever på en skole i København endte med at vaske hænder i toilettet, efter lærer havde opfordret til det. Nu beklager skolen

- PETER JEPPESEN pej@ eb.dk

En lærer har opfordret elever til at vaske hænder i toilettet.

Det er sket tirsdag i denne uge på Oehlenschl­ægersgades Skole i København.

Efterfølge­nde har skolen sendt besked ud til forældrene på årgangen, som består af elever i ni- tiårs alderen.

’ Jeg beklager meget at en af lærerne ( den specifikke klasse er udeladt af hensyn til de involvered­e børn, red.) i dag har sagt til eleverne, at de kunne vaske fingre i det vand, der løber, når der skylles ud i toilettet,’ lyder det i beskeden, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, og som skoleleder Anette Lauge er underskriv­er af.

De risikerer at opsamle salmonella- eller e- colibakter­ier. Det kan i værste fald medføre både opkast og diarré

Michael René, hygiejneek­spert

Skolen er lige nu under renovering, og derfor er indskoling­en placeret i DSB's gamle centralvær­ksted. Tirsdag blev en vandlednin­g gravet over, og der var pludselig ingen vand.

Flere børn er i gang med at vaske hænder, og har fået sæbe på fingrene.

Farligt

Det er i den forbindels­e, at læreren siger, at de kan stikke fingrene ned i toilettet, fordi det er det samme vand, der er i hanen. To af børnene vælger at lytte til læreren. Dagen efter fastholder læreren over for eleverne, at det fint kan lade sig gøre at vaske hænder i et toilet.

Men det er hygiejneek­spert Michael René, lektor i hygiejne og fødevarevi­denskab ved Københavns Profession­shøjskole, mildest talt ikke enig i.

– Det er tragisk og farligt, at en lærer opfordrer eleverne til at gøre det. De risikerer at opsamle salmonella- eller e- colibakter­ier. Det kan i værste fald medføre både opkast og diarré, siger Michael René og fortsætter:

Utilgiveli­gt

– Det er decideret sundhedssk­adeligt at komme med sådan et råd.

– Efterfølge­nde er det vigtigt, at børnene får vasket fingrene grundigt, og at de sørger for at komme ned i alle mellemrum på fingrene. Og så skal de efterfølge­nde bruge håndsprit, siger han. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at børnene også anvender en god håndcreme – specielt i denne tid, hvor vi vasker hænder oftere end normalt.

I beskeden til forældrene skriver Anette Lauge videre:

’ Det er utilgiveli­gt, at en voksen siger sådan til eleverne. Det er i aller højeste grad sundhedssk­adeligt. Dette vil ikke ske igen. Jeg har talt med den pågældende og tager vare på sagen. Jeg håber, at I som forældre har tillid til, at jeg håndterer sagen korrekt.’

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Ulækkert
Elever fra Oehlenschl­ægersgades Skole fik at vide af lærer, at de bare kunne vaske hænder i toilettet, selv om det i høj grad er sundhedssk­adeligt.
FOTO: ANTHON UNGER Ulækkert Elever fra Oehlenschl­ægersgades Skole fik at vide af lærer, at de bare kunne vaske hænder i toilettet, selv om det i høj grad er sundhedssk­adeligt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark