Ekstra Bladet

Jeg ville flygte, hvis jeg fik chancen

-

Mens bandeleder­en erkender selve flugten, har han en anden udlægning af forløbet end den, politiet har efterforsk­et sig frem til.

Ifølge Hemin Saleh havde han intet at gøre med planlægnin­gen, ligesom han heller ikke anede, at han 19. november 2019 skulle befris fra retspsykia­trisk afdeling på Slagelse Sygehus.

– Jeg havde lyst til at flygte, men det var ikke noget, jeg gik og planlagde. Hvis jeg fik chancen, ville jeg tage den, forklarede Hemin Saleh.

Opkald til de tiltalte

Anklager Skipper Pelle Falsted dokumenter­ede i går for retten, at der fra patienttel­efonen på afdelingen, hvor bandemedle­mmet sad fængslet i surrogat i tiden op til flugten blev foretaget flere opkald til tre af sagens øvrige tiltalte.

Det sidste opkald fandt sted på dagen for flugten.

– Hvad snakkede I om?, spurgte anklageren.

– Jeg har nok fortalt, hvor dårligt jeg havde det, sagde Hemin Saleh.

Opkald inden flugt

Den 24- årige bandeleder nægter også, at han skulle have truet sygeplejer­skerne på afdelingen blandt andet med ordene ’ Hvis I rører på jer, skyder jeg jer’.

– Jeg har ikke truet, men de har nok følt sig truet af at se pistolen, sagde han.

De to gasvåben, som blev benyttet i sagen, er efterfølge­nde blevet fundet af politiet. At der ikke er tale om ægte skydevåben har betydning for straffen, der i så fald havde været højere ved domfældels­e.

 ?? POLITIFOTO ?? Det fremtræden­de bandemedle­m Hemin Dilshad Saleh blev hjulpet til flugt i november sidste år.
POLITIFOTO Det fremtræden­de bandemedle­m Hemin Dilshad Saleh blev hjulpet til flugt i november sidste år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark