Ekstra Bladet

Det er min tur til at få hjælp

– Jeg har kvit og frit hjulpet massevis af mennesker i syv år, så jeg har det fint med nu selv at bede om hjælp, siger Mikael Miehs Andersen

- TORBEN RASK FOTO: CLAUS BONNERUP trl@ eb.dk

To bøder på 10.000 kroner fra Fødevarest­yrelsen sidste efterår blev dråben, der fik Mikael Miehs Andersen til for en gangs skyld at tænke på sig selv.

Bøderne på i alt 20.000 kroner fik han, fordi han ifølge myndighede­rne opbevarede sin indsamlede mad uforsvarli­gt i sin egen etværelses­lejlighed i Aarhus- bydelen Holme.

Madvarer, der sagtens kan spises, selvom de er smidt ud, og andet brugbart affald har de seneste syv år – i mere end en forstand – fyldt næsten alt i den 44- årige kontanthjæ­lpsmodtage­rs liv.

Mit frivillige arbejde har gavnet en masse mennesker og byen Aarhus i mange år

– Jeg synes i al beskedenhe­d, at jeg og andre som mig gør et vigtigt og uegennytti­gt stykke arbejde, som gavner tusindvis af værdigt trængende mennesker, uden at vi har fået en krone for det. Men jeg kan ikke fortsætte på denne måde med en overhængen­de risiko for at få endnu flere bøder, siger Mikael Miehs Andersen.

Solidt opråb

Han leverede således et solidt opråb til politikern­e i denne uge, da han mandag havde inviteret folketings­politikere­n Camilla Fabricius og lokalpolit­ikeren Anders Winnerskjo­ld, begge fra Socialdemo­kratiet, med på en af sine indsamling­sruter for på den måde at få deres og andres øjne op for, at Mikael Miehs Andersen har brug for en hjælpende hånd.

– Hvis jeg ikke på en eller anden måde får adgang til en lokalitet, hvor jeg kan opbevare mine indsamlede madvarer på en forsvarlig måde, tør jeg ikke fortsætte. Jeg har ikke selv råd til at købe mig ind sådan et sted, men jeg håber, at enten politikern­e eller andre vil åbne en dør for mig, siger den uddannede skibsassis­tent og singlemand.

Mikael Miehs Andersen har været i kontanthjæ­lpssysteme­t i 12 år uden udsigt til at komme ud af det.

– Så skulle det da lige være for det her. Jeg vil nemlig gerne af med mit skralderst­empel og lave en forening, hvor medlemmern­e blot betaler 200- 300 kroner om måneden for frit at kunne nyde godt af de madvarer, jeg indsamler. Men det forudsætte­r som sagt, at jeg får en lokalitet til formålet..

En vindersag for alle

– På den måde vil jeg kunne drive det til et lille overskud, så jeg i løbet af kort tid bliver selvforsyn­ende og ikke længere skal være en byrde for skatteyder­ne som bistandskl­ient. For mig er det win-win-win. For mig selv, for mine kunder og for samfundet, siger Mikael Miehs Andersen.

Da han begyndte for syv år siden, kunne han sagtens ’skralde’ et ton affald om dagen, men i takt med den stærkere fokus på klima og bæredygtig­hed de seneste år smider folk mindre mængder affald ud – både i form af mad og andre ting.

Gavner mange mennesker

– Det er en positiv udvikling, som jeg gerne vil blive ved med at bidrage til, siger Mikael Miehs Andersen.

– Hvorfor skal andre hjælpe dig på fode. Det er vel også konkurrenc­eforvriden­de, hvis politikern­e åbner for kassen for dig?

– Mit frivillige arbejde har gavnet en masse mennesker og byen Aarhus i mange år. Det vil jeg gerne fortsætte med, men jeg har ikke midlerne til at kunne gøre det på en lovlig måde.

 ??  ?? Ingen regning
Mikael Miehs Andersen har de seneste syv år ulønnet indsamlet en masse brugbare ting, som er blevet smidt ud.
Ingen regning Mikael Miehs Andersen har de seneste syv år ulønnet indsamlet en masse brugbare ting, som er blevet smidt ud.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark