Ekstra Bladet

BLÆST OM FODBOLDEN

Vejrforhol­dene på Færøerne gør det ikke altid nemt for danske Ronnie Møller- Iversen og de andre fodboldspi­llere i Betrideild­in

- MAYA WESTANDER maya@ eb.dk

Vestenvind? Østenvind? Der er god grund til at tjekke vejrprogno­sen på vej til kamp, når man spiller fodbold på Færøerne.

Ronni Møller- Iversen er en af de 11 danskere, der udfolder sig i den bedste færøske fodboldlig­a.

En liga i et land, hvor vejret i perioder kan være decideret uegnet til fodbold. Men hvor det ikke kan betale sig at udsætte kampene

For hvornår skal de så spilles?

– Jeg kan huske en kamp, vi spillede i 2018, hvor der, når vi skulle tage frispark og hjørnespar­k, stod en spiller og holdt bolden med fingeren.

– Så det skulle sparkes, ligesom hvis det var et field goal i amerikansk fodbold.

– Sparkede du bolden lige op i luften, så røg den måske ned i målet i den anden ende. Det var helt sindssygt.

– Nogle gange er vejret bare så dårligt, at det ikke nytter noget at udsætte kampen, for så ender det nok på samme måde en anden dag, fortæller Ronni Møller- Iversen.

Dag for dag- kultur

Der ikke kun vejret, Ronni Møller- Iversen har skullet vænne sig til ved tilstede

. værelsen i det nordlige Atlanterha­v.

Også en laissez faire- tilgang til disciplin og tid var ny for danskeren.

Hvor afslutning­sfesterne i danske fodboldklu­bber ofte er finansiere­de af svimlende bødesummer for ikke at stå klar på træningsba­nen til tiden, må de finde på andre løsninger for at få kroner i kassen i ligaen på de 18 øer.

Her tager man nemlig ikke så tungt på det med mødetider.

– Det er en meget dag for dag- kultur. Kommer du for sent på arbejde, eller kommer du for sent til træning, gør det sgu ikke så meget.

– Det havde det gjort i Danmark. Her tager man det mere stille og roligt, og det passer meget godt til min livsstil.

– Den er ikke så strukturer­et, så det passer mig godt, griner Ronni MøllerIver­sen.

Fodbold er det største

At man ikke behøver at skynde sig, når man snører støvlerne, har dog intet at gøre med, at fodbold på Færøerne ikke tages seriøst.

Det var faktisk noget af det, der gjorde det attraktivt for Ronni Møller- Iversen at skifte de danske 2. divisions- stadioner ud med Betrideild­in ( den bedste færøske række).

– Alle i Klaksvík følger med i fodbold. Det her helt vildt. Og alle børn og så videre, de følger fodbold.

– Fodbold er bare det største, der er heroppe. Det er det stort set i hele landet.

 ?? FOTO: ÁLVUR HARALDSEN/ RITZAU SCANPIX ?? HB Torshavn- spillerne jubler efter en scoring i den færøske liga, Betrideild­in.
FOTO: ÁLVUR HARALDSEN/ RITZAU SCANPIX HB Torshavn- spillerne jubler efter en scoring i den færøske liga, Betrideild­in.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark