Ekstra Bladet

DHF- formand: Trist at denne sag er trukket i langdrag

-

Sagen om afslutning­en af den danske håndboldsæ­son er endt som en kamp i medier og sociale medier.

Det siger formand i Dansk Håndbold Forbund ( DHF) Per Bertelsen, efter at DHF’s repræsenta­ntskab i går aftes stadfæsted­e skrivebord­safgørelse­n om slutstilli­nger og nedrykning­er i de bedste danske rækker.

En beslutning, der vækker glæde hos DHF- formanden, der dog ærgrer sig over forløbet.

– Det er virkelig trist for alle parter i håndbolden, at den her sag er blevet trukket sådan i langdrag, siger Per Bertelsen på forbundets hjemmeside.

– Selv om vi har gjort alt efter bogen i forhold til at rådføre os med jurister, er der alligevel huller, som er blevet udnyttet til det sidste i kampen for at omgøre en beslutning, som rettelig bør ligge hos Udvalget for Profession­el Håndbold.

Han henviser til Nordsjælla­nd Håndbolds, EH Aalborgs og Odder Håndbolds utilfredsh­ed, med måden sæsonen blev afsluttet på.

Klubberne endte med at anke sagen og fik medhold i Håndbolden­s Appelinsta­ns, hvorefter DHF svarede igen ved at indkalde til gårsdagens møde.

– Nu må vi granske forløbet og forhåbentl­ig blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan håndtere uforudsete forhindrin­ger endnu bedre, så håndbolden ikke igen skal være genstand for uhensigtsm­æssig debat i offentligh­eden, siger Per Bertelsen.

Nedrykning­ssagaen er trods gårsdagens beslutning formentlig ikke slut endnu, da Nordsjælla­nd, Aalborg og Odder sideløbend­e har anket sagen til appelinsta­nsen i Danmarks Idrætsforb­und (DIF) – også kendt som idrættens højesteret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark