Ekstra Bladet

Ankelskade holder Yussuf ude

-

Det gik lige så godt for Yussuf Poulsen.

Danskeren var kommet godt i gang i RB Leipzig efter coronapaus­en med to mål og to assister i de første to kampe, hvor han sågar også bar anførerbin­det.

Men nu er der kommet malurt i bægeret for angriberen. Poulsen pådrog sig således en ankelskade i søndagens kamp mod Mainz og er ude på ubestemt tid, skrev RB Leipzig på sin Twitter- profil i går aftes.

– Yussuf Poulsen blev ramt af en ledbåndssk­ade i sin højre ankel i gårsdagens kamp og vil være ude i den kommende tid, lyder det.

Søndag var ellers lidt af en festdag for Yussuf Poulsen. Ud over mål og assister i storsejren over Mainz kunne han således fejre 250- kamp- jubilæum som den første spiller i klubbens ganske vist forholdsvi­s korte levetid.

Poulsen kom til RB Leipzig fra Lyngby i 2013 og har været med på det meste af klubbens rejse fra de lavere rækker til Bundesliga­en.

RB Leipzig ligger i øjeblikket på tredjeplad­sen i Bundesliga­en med syv point op til førerholde­t Bayern München.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Den danske RB Leipzig- angriber pådrog sig en skade i søndagens kamp mod Mainz og er ude på ubestemt tid.
FOTO: RITZAU SCANPIX Den danske RB Leipzig- angriber pådrog sig en skade i søndagens kamp mod Mainz og er ude på ubestemt tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark