Ekstra Bladet

FRISPARKSK­ONGEN

Adrian Justinusse­n satte med sine tre frispark verdensrek­ord, da HB Tórshavn kvaste AB Argir på eget græs

- CHRISTIAN AMBÆK ca@ eb.dk

Navnet Adrian Justinusse­n vil med garanti ikke få en klokke til at ringe for dig.

Men søndag gjorde den 21- årige færing i den grad noget ved det, da han nettede tre smukke frispark på blot otte minutter i en kamp i den bedste færøske række, Betrideild­in. En bedrift, der desuden er verdensrek­ord.

Falder ikke på halen

Siden har alverdens medier nemlig spærret øjnene op for HB Tórshavn- spilleren, der blandt andet har ramt spalterne i amerikansk­e Time 24 News og kroatiske GOL foruden en masse omtale på sociale medier.

Den flotte præstation kommer dog ikke bag på holdets danske træner, Jens Berthel Askou:

– Vi ved jo godt, hvad han kan. Han er en rigtig dygtig spiller, så det er ikke noget, vi falder på halen over, siger han til Ekstra Bladet.

– Lige nu bliver han selvfølgel­ig hypet, fordi det ikke er så tit, sådan noget specielt sker, tilføjer han.

Ud over de tre mål på frispark blev det også til et imponerend­e fjerde mål i udeopgøret mod AB Argir.

Her satte Justinusse­n et par modstander­e, inden han bragede læderet i nettet fra kanten af feltet. Han lagde sågar også op til kampens første mål med nok et frispark.

Og sådan blev det altså til en 0- 5- sejr for HB Tórshavn, der ellers fik smidt en mand ud ved stillingen 0-3.

Samtidig satte Justinusse­n verdensrek­ord, da det hidtil hurtigste hattrick på frispark faldt i 1998, da Sinisa Mihajlovic formåede et sådant for Lazio på 23 minutter.

Næste skridt Danmark?

Mens Jens Berthel Askou ikke vil nærmere ind på, hvor i verden fremtiden kan ligge for Justinusse­n, så mener han dog, at han kan tage et spring videre.

– Vi holder fokus på, hvordan Adrian fortsat kan forbedre sig, så han kan tage det næste skridt i sin karriere, i stedet for at forholde sig til, hvor det skridt kunne være, siger han.

Trods sin egen karriere i blandt andet England og Tyrkiet mindes Askou ikke at have oplevet en teknik som Justinusse­ns.

– Jeg har ikke før været vidne til sådan et spark, så vidt jeg kan huske. Han har et stort potentiale, som fodbold-Europa nok skal få at se, siger den danske træner.

Ronaldo er forbillede

Justinusse­n er da heller ikke kommet sovende til den slags sparketekn­ik.

’ Jeg har brugt mellem fire og fem timer hver eneste dag på at gøre min højrefod til Færøernes bedste skudfod,’ sagde han til norske TV2 Sporten, inden 2020sæsone­n blev sparket i gang 9. maj.

Til samme medie har han udtalt, at han ’ ikke ville kunne sige nej’, hvis der kom et godt bud fra et dansk eller norsk hold, mens drømmen er at tørne ud for Manchester United, som idolet Cristiano Ronaldo også tog det store skridt til.

Topscorer

Justinusse­n er lokalt berømt og berygtet for sit spark, særligt fra distancen. Den tidligere Vendsyssel- træner Jens Berthel Askou mener sågar, at halvdelen af færingens 50 mål er kommet fra frispark. I første runde af Betrideild­in bragede han ligeledes et frispark i mål, og efter søndagens bombardeme­nt er færingen sikker topscorer i rækken med seks mål i tre kampe.

Betrideild­in er en af de få fodboldræk­ker, der er sparket i gang igen oven på coronakris­en. Det har blandt andet været forsvarlig­t, efter Færøerne kunne meddele, at landet var helt fri for smittede med coronaviru­s i starten af maj.

Jeg har brugt mellem fire og fem timer hver eneste dag på at gøre min højrefod til Færøernes bedste skudfod

 ?? FOTO: EBTV. DK ?? Et berygtet spark
Den 21- årige færing Adrian Justinusse­n med nummer 7 lige før han scorer et af sine tre flotte frisparksm­ål. Justinusse­n er lokalt berømt og berygtet for sit spark, særligt fra distancen.
FOTO: EBTV. DK Et berygtet spark Den 21- årige færing Adrian Justinusse­n med nummer 7 lige før han scorer et af sine tre flotte frisparksm­ål. Justinusse­n er lokalt berømt og berygtet for sit spark, særligt fra distancen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark