STØJBERG TUMLER RUNDT
Det drejer sig ikke om jura. Det drejer sig om sandhed.
Inger Støjbergs udspørger, Lars Kjeldsen, leverede i går Instrukskommissionens nuværende mission i bouillonterning.
Sagen om adskillelsen af de unge asylpar i 2016 har nemlig efterhånden taget en drejning, hvor alt handler om, hvorvidt kommissionen og offentligheden tror på på den tidligere minister eller ej. Selv erkender Inger Støjberg da også, at hun har sejlet rundt i forklaringerne.
– Det er ikke mit fineste øjeblik.
– Noget af det her var noget vrøvl, siger hun med henvisning til et interview i Politiken i maj 2017. Upræcist
Men også ved andre lejligheder fremstår hendes tidligere forklaringer i bedste fald nu besynderlige.
Kommissionen borede også i et Facebook- opslag, hvor Inger Støjberg ligeledes maj 2017 skrev, at hun havde ændret praksis som følge af kritik fra ombudsmanden.
Den forklaring lægger hun afstand til i dag. Udspørger Lars Kjeldsen bed sig fast. Det førte til denne ordveksling i retslokalerne på Frederiksberg:
– Du skriver, at beslutningen blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og ’jeg blev tvunget til at ændre praksis’. Hvad var det for en praksis, du blev tvunget til at ændre?
– Det er upræcis beskrevet, svarede Støjberg.
– Er der ændret praksis?
– Det er derfor, jeg siger, det er upræcist.
– Hvorfor har den praksis sneget sig ind her?
– Det kan jeg ikke sige.
– Der må være en grund til, at du har skrevet det?
– Det er upræcist.
– Så du ændrede ikke praksis?
– Jeg kan henholde mig til de ting om ministernotatet, jeg sagde i går. Det tænker jeg ikke, vi skal gå igennem, lød det fra Inger Støjberg.
Allerede to uger efter den ulovlige instruks blev udsendt, undlod hun i et svar til Folketinget at fortælle, at hun kørte sagen i to spor, sådan som hun forklarer i dag.
– Når man spørger politisk, så får man også et politisk svar, forklarede hun.
Gængs opfattelse
Naser Khader ( K), der havde stillet spørgsmålet, havde jo ikke spurgt specifikt til, hvorvidt parrene fik individuel sagsbehandling. Derfor var på svaret på dette spørgsmål og ved efterfølgende åbne samråd ’ ikke fyldestgørende’, måtte kommissionens forstå.
Udspørger Kjeldsen undrede over den åbenlyst mærkværdige skelnen mellem retvisende og politiske svar.
Kommissionen derfor fandt hurtigt Folketingets håndbog frem, hvor der ikke foretages en sådan sondring. Straks ændrede Støjberg igen forklaring:
– Det er en gængs opfattelse, lød det nu.