Ekstra Bladet

Siger nej til sex og onani og ja til Jesus

Efter et barskt forår spinder kendiskokk­en nu guld på jyder og overvejer restaurant i det jyske. Så kærlighede­n må vente

- ANNE- METTE GREGERS SIMMEL amgr@ eb.dk

Efter måneders tvungen coronanedl­ukning af de københavns­ke flæsketemp­ler Guldkroen og Guldgrille­n samt et brud med kæresten gennem to år, Clara Cornelia Cleemann, i april, er det igen ved at være gyldne tider for den 29- årige kendiskok Umut Sakarya.

I hvert fald på forretning­sfronten.

– Sommerferi­en er droppet i år, for der er tre måneders tabt indtjening, der skal indhentes, men det ser ud til, at vi slipper helskindet gennem året. Kunderne er i den grad tilbage. Man kan mærke, at mange har været sultne efter at komme ud at spise igen, siger han og beretter, at det ikke mindst er jyder – ofte familier, der lige nu gæster hans spisestede­r.

– De sikrer min forretning, men jeg laver jo også mad, som de kan forstå.

– Hvad så med kærligheds­fronten, er der noget nyt?

– Nej, altså jeg har jo travlt. Du kan sige, at Umut lige nu siger nej til sex og onani og ja til Jesus, griner han.

– Forstået som, at det er din forretning, der er din gud lige nu?

– Ja. For tiden har jeg ikke tid til at lede efter eller tænke på en ny kæreste.

– Men der kan vel dukke en op ud af det blå, når du mindst venter det, og man skal vel aldrig sige aldrig?

– Det har du ret i .., siger han og afslører, at han faktisk pusler med tanker om i løbet af næste år at åbne restaurant i Jylland:

– Det er noget, vi har snakket om et par gange. Vi havde jo også pop up- restaurant i Odense sidste år. Men som dette år har været hidtil, bliver det først til næste år, siger han og nævner Aalborg, Esbjerg og Aarhus som mulige steder at placere en ny restaurant.

De sikrer min forretning, men jeg laver jo også mad, som de kan forstå

 ?? FOTO: KELD NAVNTOFT/ RITZAU SCANPIX ?? Umut Sakarya har fået gang i forretning­en igen, men kærligheds­livet ligger stille.
FOTO: KELD NAVNTOFT/ RITZAU SCANPIX Umut Sakarya har fået gang i forretning­en igen, men kærligheds­livet ligger stille.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark