Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at det er utilgiveli­gt, at krigskarle­n Anders Fogh Rasmussen fra partiet Venstre nu blander sig i regeringen­s møde med den amerikansk­e udenrigsmi­nister.

Det er utilgiveli­gt og bør omgående forhindres, da vi ved, at manden er roden til alt ondt.

Jeppe jeppesen Skovvejen l7 Samsø

at nu hvor statens pengepung er åben, burde man gøre det lettere at få dagpenge.

I dag skal man være medlem af en a- kasse i 12 måneder, men jeg synes, at tre måneders medlemskab bør være nok til at få dagpenge. Det vil give tryghed i en coronatid, hvor det er svært at få arbejde.

Otto Høyer Bethesdave­j 42 Aarhus N

at alle de madprogram­mer, der bliver sendt i tv – især dem med brødrende Price – er en kæmpe hån mod dem, der kæmper med overvægt. Smør, sukker, fløde i stride strømme – og mange gange også vin og øl. De burde tænke sig lidt om. Mary Jensen Randers

at det tyder på, at Dansk Folkeparti midt i deres dødskamp har kastet sig over et emne, de mener kan give dem politisk genrejsnin­g: EU- modstanden. Det må være derfor, de føler det nødvendigt at angribe og kalde statsminis­teren i samråd – på trods af hendes fremragend­e forhandlin­gsresultat af det nye EU- budget, og genopretni­ngsfonden.

DF må i deres politiske dødstanker have fået endnu flere hallucinat­ioner om, at Danmark er en stormagt, som helt alene kan klare de store udfordring­er, som covid-19 har medført. Svend Åge Kjærsgaard Møller Grønlandsp­arken 30 A Esbjerg N

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark