Ekstra Bladet

Øboere: Alt for dyrt

-

Det er ikke kun prisen for at lande med et fly på Anholt Flyplads, som får kritik. Også den pris, som Copenhagen Air Taxi tager på ruten, er alt for høj, mener flere øboere.

– Jeg har to døtre, og jeg har lige fået et barnebarn. De bor på Sjælland, men når jeg skal besøge dem og give knus, plejer jeg at tage færgen, fortæller Anja Rohde til Ekstra Bladet.

– Det gør jeg for det første, fordi jeg ikke kan flyve med Copenhagen Air Taxi uden for sæsonen, men også fordi jeg synes, det er alt for dyrt.

Tag et ansvar

Siden regeringen gjorde det gratis for danskere at benytte sig af landets færger, har de ifølge beboerne på øen været fuldt bookede i sommerferi­en.

Får man en plads, er turen til Sjælland otte timer lang, da den går via Grenaa. En billet med Copenhagen Taxi koster derimod typisk mindst 699 kroner og kan nemt ramme mere end 1100 kroner for en enkeltbill­et.

– Jeg ville ønske, at Copenhagen Air Taxi ville påtage sig et ansvar og hjælpe

Anholt, siger Karen Konge, der ejer Købmanden i Anholt Havn og er nyvalgt formand for øens borgerfore­ning.

– Vi har desværre oplevet et vigende indbyggert­al de seneste år.

– Og hvis vi skal tiltrække nogle ressources­tærke personer fra fastlandet, har vi brug for en flyforbind­else, der kan gøre det lettere for dem, siger hun.

Monopol begrænser

Karen Konge mener, at lavere priser og hyppigere afgange uden for højsæsonen vil bidrage til et mere velfungere­nde erhvervsli­v på Anholt. Hun bakkes op af erhvervsdr­ivende og ejer af restaurant­en ’ Algot’, Klaus Jensen, der bor et par meter længere nede ad havnefront­en.

– Det generelle billede er jo, at man kan tiltrække flere endagsturi­ster, hvis priserne var lavere. Og det er altså dem, der bruger penge, siger han til Ekstra Bladet og påpeger, at de fleste sommerhuse­jere køber ind til madlavning fremfor at gå ned og spise ved havnen.

– Vi lever af turister, og jeg synes ikke, at det skal begrænses af et monopol.

 ??  ?? Anja Rohde ville gerne bruge flyruten mere, men priserne er for høje og afgangene for få, mener hun.
Anja Rohde ville gerne bruge flyruten mere, men priserne er for høje og afgangene for få, mener hun.
 ?? FOTO: EMMA A. SVENDSEN ?? Kommentare­n på det lille skur på landingspl­adsen er ikke til at tage fejl af.
FOTO: EMMA A. SVENDSEN Kommentare­n på det lille skur på landingspl­adsen er ikke til at tage fejl af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark