Ekstra Bladet

Hagia Sophia er atter moske

Den ikoniske kirkebygni­ng dannede i går rammerne om den muslimske fredagsbøn for første gang i 86 år

-

Hagia Sophia, den tidligere katedral for ortodokse kristne i den tyrkiske storby Istanbul, er genåbnet som en moske. For første gang i 86 år deltog troende i fredagsbøn­nen i den tidligere kirke. Det sker efter en kontrovers­iel afgørelse, som betyder, at Hagia Sophia i fremtiden ikke længere er et museum for begge religioner.

Fra et af bygningens tårne kaldtes der til bøn, mens hundredvis af mennesker stimlede sammen foran den tidligere katedral, der blev bygget i det 6. århundrede i det østromersk­e rige.

– Det er en sorgens dag for hele kristendom­men, siger den græskortod­okse kirkes overhoved, Ieronymos, til AFP.

Flag på halv

I Grækenland blev der i går flaget på halv på grund af beslutning­en. Senere på dagen var der planlagt store protester rundt om i landet.

Genåbninge­n af Hagia Sophia som moske er også blevet beklaget af Vatikanet, USA og en række vestlige stater.

Selv om det inden forlød, at der ville blive taget skridt til at forhindre smitte med coronaviru­s, var det tydeligt, at mange af de fremmødte muslimer undlod at holde afstand ved Haghia Sophia.

Folk sad på tæpper og måtter, der var spredt ud på pladsen mellem Hagia Sophia og et andet vartegn for Istanbul, Den Blå moske.

Mange stod bag afspærring­er og håbede på, at de kunne få adgang.

Erdogan deltog

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, deltog i bønnen. Men allerede torsdag besøgte han sammen med sin kone, Emin, Hagia Sophia for at foretage den sidste inspektion, inden bygningen igen blev en moske.

Hagia Sophia blev i 1453 omdannet til en moské. Det skete, efter tyrkiske angribere havde erobret byen, der dengang hed Konstantin­opel.

Kulturarv

Tyrkiets tidligere præsident Kemal Atatürk omdannede i 1934 bygningen til et museum, der viste respekt for begge religioner. Det var et led i Atatürks forsøg på at gøre Tyrkiet til en mere sekulær stat.

Siden 1985 har Hagia Sophia være erklæret en del af verdens kulturarv af Unesco og som et samlingsst­ed for de to religioner.

Erdogan har entusiasti­sk støttet omdannelse­n af Hagia Sophia til en moske. Det var hans ’ ungdomsdrø­m’ bekendtgjo­rde han, efter at have underskrev­et et dekret om et gøre bygningen til en moské.

Ritzau

Det er en sorgens dag for hele kristendom­men

 ?? FOTO: MURAD SEZER/ RITZAU SCANPIX ?? På trods af kritik fra flere vestlige lande kunne muslimer i går afholde fredagsbøn i Hagia Sophia, der oprindelig­t er en katedral for ortodokse kristne.
FOTO: MURAD SEZER/ RITZAU SCANPIX På trods af kritik fra flere vestlige lande kunne muslimer i går afholde fredagsbøn i Hagia Sophia, der oprindelig­t er en katedral for ortodokse kristne.
 ?? FOTO: SAKIS MITROLIDIS/ RITZAU SCANPIX ?? I Grækenland flagede man i går på halvt for at markere utilfredsh­eden med Erdogans beslutning.
FOTO: SAKIS MITROLIDIS/ RITZAU SCANPIX I Grækenland flagede man i går på halvt for at markere utilfredsh­eden med Erdogans beslutning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark