Det er i de rigestes egen interesse at være med til at værne velfærdsstater
DER FINDES EN DEL ubegribelige formuer hos enkeltpersoner i verden. Og flere kommer til. Og uanset, hvor lidenskabeligt liberale fremhæver, at indehaverne selv har skabt disse, og at de riges entreprenørskab gavner arbejdspladser og økonomi, er pervers
uafladeligt voksende rigdom hos få og individer blevet et problem.
DET BURDE DERFOR vendes til en løsning. Dette gjorde den dansk- iranske entreprenør og millionær Djaffar Shalchi opmærksom på forleden i Jyllands- Posten:
’Jeg kan takke det danske velfærdssamfund for min rigdom. Selvfølgelig
er blevet har jeg selv knoklet, men jeg millionær takket være dygtige medarbejdere, et godt sundhedsvæsen og en effektiv infrastruktur, der alt sammen er skattefinansieret,’ skrev Shalchi, der tillige takkede for sin gratis uddannelse.
SAMMEN MED 83 andre millionærer fra syv forskellige lande appellerede han til □U-landenes ledere om at drøfte
procent som en formueskat på blot 1 led i genopretningsplanen mod corona.
Det skete ikke. Tværtimod. ❘talien
i en lever åbenbart slags økonomisk immunitet. På samme sæt og vis som Apple gør det ved åbenbart helt lovligt at undgå at betale skat i ❘rland, hvilket konkurrencekommissær Margrethe Vestager forleden duknakket måtte sande.
Det er opsigtsvækkende, at udsagn om stigende ulighed nu om dage også
og milkommer fra visse milliardærer lionærer som Djaffar Shalchi og hans ligesindede. Det er dertil på tide. Det er i årevis lykkedes velhavere at bilde verden ind, at de udelukkende er til glæde og gavn for samfundene. Uagtet, at deres formuer antager perverse dimensioner og uproduktive former.
DJAFFAR SHALCHI mener, det er i de rigestes egen interesse at være med til at værne velfærdsstater:
’Det kræver højere beskatning af de allerrigeste. Det kræver progressiv beskatning – hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs – den eneste bæredygtige vej frem, når vi skal finansiere restaureringen efter coronakrisen,’ skriver rigmanden.
HVEM OVERBEVISER folk som Jeff Be
om dette? Om at armod og billig zos arbejdskraft nok er en givtig, men i længden uholdbar forretningsmodel?