Ekstra Bladet

Vil forbyde buræg

- Ritzau

Enhedslist­en vil forbyde produktion af buræg i Danmark.

Selvom det efterhånde­n bliver sværere og sværere at opstøve æggebakker med buræg, bruges de fortsat som ingrediens­er i andre produkter, siger Enhedslist­ens fødevareor­dfører, Mai Villadsen.

– Mange forbrugere ønsker ikke at købe dem. Derfor vil vi forbyde produktion­en af dem. For når folk så tydeligt vælger det fra i deres indkøb, betyder det formentlig også, at de ikke ønsker buræg i de produkter, de køber.

– Det kan man ikke gardere sig mod i dag, siger Enhedslist­ens fødevareor­dfører til DR.

Burhøns lever i bure med plads, der svarer til lidt mere end et A4- papirark per høne.

Der er typisk ti høns i buret, som har en siddepind, en rede og et lille areal med strøelse.

Salget af buræg i Danmark er styrtdykke­t de senere år. Det er især sket, efter at supermarke­derne er begyndt at fjerne dem fra hylderne.

Tilbagegan­g

Også i produktion­en har man oplevet en tilbagegan­g.

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer blev der i 2010 produceret 34 tons buræg i Danmark. Sidste år var tallet 13,9 tons, skriver DR.

Det svarer til lidt under en femtedel af den samlede ægprodukti­on. I 2010 stod burægprodu­ktionen for lidt over halvdelen af alle de æg, der blev produceret.

Enhedslist­en ønsker, at de nuværende producente­r af buræg skal omlægge produktion­en inden 2022.

Derudover vil man bede regeringen om at undersøge, hvad omlægninge­n koster producente­rne, så det efterfølge­nde kan overvejes, om man skal give kompensati­on.

 ?? FOTO: SOFIA BUSK ?? Står det til Enhedslist­en, skal produktion af buræg i Danmark være fortid.
FOTO: SOFIA BUSK Står det til Enhedslist­en, skal produktion af buræg i Danmark være fortid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark