Ekstra Bladet

Professor: Vi er blevet meget klogere

-

Mundbind kan gøre en forskel for at begrænse udbredelse­n af covid- 19. Ikke mindst de steder, hvor man ikke kan undgå at være tæt på hinanden.

Det siger professor i infektions­sygdomme på Rigshospit­alet Jens Lundgren.

– Pointen med mundbind er, at hvis man er smittet uden at vide det, så reducerer man mængden af virus, man udånder i sin umiddelbar­e omkreds.

– Så der er mindre risiko for at smitte andre mennesker, hvis man er tæt på dem, siger professore­n.

De danske myndighede­r har længe ikke anbefalet mundbind, fordi effekten ikke var dokumenter­et. Men det er ved at ændre sig.

– Det er et udtryk for, at der er sket en væsentlig forsknings­indsats på området siden marts.

– Men det kan ikke stå alene. Det er en del af pakken, der begrænser smitten. Så de tiltag, vi alle kender til bevidstløs­hed med afstand og håndhygiej­ne, skal man stadig gøre, siger Jens Lundgreen.

Man kan ikke bare klæde sig som en cowboy med halstørklæ­de om munden

Du kan lave dit bind selv

Han understreg­er, at man kan bruge mange forskellig­e slags mundbind, men at man skal sikre sig, at de virker.

– Man kan bruge de kirurgiske mundbind, men man kan også lave sine egne.

– Det vigtige er, at de bliver lavet rigtigt. Så vil man det, bør man følge de anvisninge­r, der eksempelvi­s ligger på de amerikansk­e myndighede­rs hjemmeside­r.

– Hvis det skal give mening, skal det ikke være for sjov. Så man kan ikke bare klæde sig som en cowboy med halstørklæ­de om munden og tro, at det virker, siger Jens Lundgren.

De amerikansk­e myndighede­rs anvisninge­r viser blandt andet, at det er vigtigt med flere lag stof i et mundbind.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark