Ekstra Bladet

Ghislaine Maxwell styrede mig. Hun fortalte, hvad jeg skulle gøre, har et af ofrene, Virginia Giuffre, forklaret under ed om kvinden, der skaffede sexofre til Epstein

STÅR TIL 35 ÅRS FÆNGSEL:

- CLAUS JESSEN

Flere grusomme detaljer er begyndt at slippe ud efter anholdelse­n af Ghislaine Maxwell tidligere på måneden.

Ghislaine Maxwell er sigtet for at have skaffet piger og unge piger til kæresten og finansmand­en Jeffrey Epstein. Maxwell er også sigtet for at have sexmisbrug­t pigerne selv.

Et af de angivelige ofre afslører nu, at Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein var fuldt ud lige skyldige i det omfattende sexmisbrug, som fandt sted i rigmandens ejendomme i New York, Florida og på en ø i Caribien.

– Det var hende, som misbrugte mig jævnligt. Det var hende, som styrede mig. Hun fortalte, hvad jeg skulle gøre, trænede mig som en sexslave og misbrugte mig fysisk og psykisk, har Virginia Giuffre tidligere forklaret i retten i en edssvoren erklæring.

Denne forklaring blev givet under et retsmøde tilbage i 2016, hvor der blev indgået et frivilligt forlig mellem Virginia Giuffre og

Ghislaine Maxwell.

Hidtil har dokumenter­ne fra denne retssag været hemmelige. Men nu er de blevet frigivet af domstolen i New York.

Amerikansk medier – herunder Washington Post – er på baggrund af dokumenter­ne i stand til at tegne et ganske detaljeret billede af, hvordan nogle af uhyrlighed­erne foregik.

Ghislaine Maxwell beskyldte for fire år siden den unge kvinde for at være fuld af løgn. Hun nægter sig da også skyldig i de sigtelser, som har sendt hende bag tremmer i et fængsel i New York, indtil retssagen mod hende går i gang.

Et giftigt par

Ifølge Washington Post har Virginia Giuffre beskrevet Epstein og Maxwell som et ’ giftigt par’, hvor det var Maxwell, der sørgede for at sende hende rundt til forskellig­e rigmænd, som kunne misbruge hende seksuelt.

Den unge kvinde har forklaret, at hun et utal af gange også har set parret dyrke

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark