Ekstra Bladet

FORSØGTE AT LØBEFRA DRABSMAND

SKUDT I RYGGEN: 25- årige Abukar Ali blev ramt flere gange, da han blev dræbt ved Aarhus Travbane

- CAMILLA MARIE NIELSEN METTE PEDERSEN cama@ eb.dk mepe@ eb.dk

Et skud træffer ham i ryggen. Et andet penetrerer brystkasse­n over hjertet og går hele vejen igennem. Også maven bliver ramt.

25- årige Abukar Muhyadin Hassan Ali kæmpede for sit liv, da han onsdag aften i sidste uge blev skuddræbt ved travbanen i det sydlige Aarhus. Det erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder.

Flere skud

Ved 19- tiden bliver han set sammen med en anden mand tæt på hestefolde­n ved indkørslen til travbanen. Kort tid efter lyder tre skud.

Pause.

Og så igen to- tre skud. Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r forsøger Abukar Ali at løbe fra sin drabsmand, men når ikke langt, før han træffes af skud. Den 25- årige rapper med somaliske rødder falder til sidst sammen op ad et træ.

Flere personer fra travbanen, der har hørt skuddene, kommer løbende. De finder Abukar Ali halvt nede i hestefolde­n. Han ligger på en skråning med hovedet nedad, så de trækker ham helt ned og yder førstehjæl­p. Han er ikke ved bevidsthed.

I ambulancen på vej hospitalet bliver han klæret død.

Drabet på Abukar Ali er det første af to forskellig­e drab inden for ni timer i Aarhus’ kriminelle underverde­n. Tidligt torsdag morgen bliver en Satudarah- rockerlærl­ing stukket ned i Brabrand. De to sager har efter alt at dømme intet med hinanden at gøre, men politiet mener, at begge relaterer sig til kriminelle miljøer.

Koldt og umenneskel­igt

Ekstra Bladet har været i kontakt med den nære familie til Abukar Ali, der som rapper er kendt under kunstnerna­vnet Shmur, men de ønsker ikke at udtale sig. En af hans søstre har lagt denne appel ud på Facebook:

’ Jeg beder jer dybt fra hjertet, at hvis I ved det mindste, at I henvender jer til politiet. Det som er sket er så koldt og umenneskel­igt.’

Onsdag aften afspærrede politiet området omkring gerningsst­edet for at lede efter spor. En lille græshøj ved siden af travbanen, hvorfra der er udsigt over Aarhus by, blev også spærret af. Naboer og kilder fortæller til Ekstra Bladet, at der blev solgt hash på stedet, uden at det dog skulle være kendt som et hotspot for narkohande­l.

Politiet holder kortene i drabssagen tæt ind til kroppen.

Brændende biler

I timerne efter drabet blev der fundet to brændende biler i henholdsvi­s Solbjerg og i Edslev. Begge bilbrande mener politiet har relation til drabet på Akubar Ali.

– I den forbindels­e har vi fået en række henvendels­er, som vi nu gennemgår. Vi er i fuld gang med efterforsk­ningen, og jeg er tilfreds med den fremdrift, vi har lige nu, siger politiinsp­ektør Michael Kjeldgaard, som understreg­er, at borgere ikke behøver at være bekymret for, om der er en længerevar­ende konflikt på vej.

– Vi mener ikke, at der er tale om en konflikt i traditione­l forstand mellem to gruppering­er, men der kan jo stadig godt være uoverensst­emmelser, der ikke leder til en officiel konflikt, men skaber uenigheder.

Drabet på Abukar Ali er det første af to forskellig­e drab inden for ni timer i Aarhus’ kriminelle underverde­n

 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE ?? Løb for sit liv
Ansatte ved travbanen i Aarhus kom den skudsårede Abukar Ali til undsætning og forsøgte forgæves at redde hans liv.
FOTO: RENÉ SCHÜTZE Løb for sit liv Ansatte ved travbanen i Aarhus kom den skudsårede Abukar Ali til undsætning og forsøgte forgæves at redde hans liv.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Abukar Ali løb for sit liv og faldt sammen ved en af foldene ved Aarhus Travbane.
FOTO: RITZAU SCANPIX Abukar Ali løb for sit liv og faldt sammen ved en af foldene ved Aarhus Travbane.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark