Ekstra Bladet

NU KÆMPER HANMOD SKLEROSE

Jacob Jensen, der kæmpede mod Jensens Bøfhus i Højesteret i berømt navnestrid, er blevet en velhavende mand de senere år. Men for nylig er han blevet ramt af sklerose

- MICHAEL BO MORTENSEN Mbm@ eb.dk

I 2014 blev nordjyden Jacob Jensen med ét landskendt i en klassisk David mod Goliat- sag, da han i Højesteret blev dømt til at fjerne ’ Jensens’ fra navnet på sin fiskeresta­urant. Sagsøger var Jensens Bøfhus, der ville have eneret på efternavne­t.

Siden da er der sket en del – på begge sider.

Mens Jensens Bøfhus og den nu tidligere ejer Palle Skov Jensen har været i massiv økonomisk modvind og tæt på falittens rand, har Jacob Jensen redet på en bølge af økonomisk succes.

Stor egenkapita­l

Efter flere gode år har den nu 52- årige fiskeresta­uratør således fået oparbejdet en egenkapita­l på 23 mio. kr. i sit holdingsel­skab, der både tæller to restaurant­er og et ejendomsse­lskab.

Til sammenlign­ing var tallet i 2014 på lidt mere end seks mio. kr.

Senest fik han et overskud på knap tre mio. kr., viser et helt nyt regnskab for 2019.

Jacob Jensen går efter egne ord ' ikke op i regnskaber'. Hans interesser ligger andre steder, hvilket hans forklaring på sin succes også illustrere­r.

– Jeg har arbejdet hårdt og lagt mange timer i det. Derudover har jeg også mine ejendomme, så det er ikke kun restaurant­en, siger han til Ekstra Bladet.

Sklerose

Han er ikke meget for at tale om sin succes. Slet ikke efter han for nylig blev diagnostif­iceret med en alvorlig sygdom.

– Jeg har fået sklerose, så det er ikke så godt altsammen desværre, siger Jacob Jensen, der derfor nu ’ arbejder mindre og slapper mere af ’.

Han er også begyndt at cykle for at holde sig i gang.

Selvom han er ked af sygdommen, ser han positivt på fremtiden.

– Det har været træls, men jeg har det da godt nok i forhold til så mange andre, siger han og tilføjer:

– Jeg håber, at jeg kan blive gammel med det.

Corona

Opdagelsen af sygdommen kom under coronakris­en, som i forvejen var en meget presset periode for fiskeresta­uratøren. Alligevel er

Jeg har fået sklerose, så det er ikke så godt altsammen desværre

han ved godt mod.

– Jeg har heldigvis mange siddeplads­er, så det er lidt nemmere for mig end for mange af de andre restauratø­rer.

– Jeg er egentlig godt tilfreds. Vi sendte folk hjem, og så kørte vi takeaway.

Han har ikke gjort brug af nogle af statens hjælpepakk­er.

– Det var ikke noget for mig. Men det er selvfølgel­ig også lettere at sige, når man har nogle penge på kistebunde­n, siger han.

Selvom der er sket meget siden 2014, er han ikke meget for at tale om sagen med Jensens Bøfhus.

– Den har ikke betydet noget for mig. Jeg vil hellere være rask end sidde og tale om det, siger han.

 ?? FOTO: MORTEN LANGKILDE ?? David mod Goliat
Jensens Bøfhus kom efter Jacob Jensen på grund af navnet på hans fiskeresta­urant. Og så kom hele Danmark efter Jensens Bøfhus.
FOTO: MORTEN LANGKILDE David mod Goliat Jensens Bøfhus kom efter Jacob Jensen på grund af navnet på hans fiskeresta­urant. Og så kom hele Danmark efter Jensens Bøfhus.
 ??  ??
 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? I dag hedder Jacob Jensens restaurant ’Jensens Fisk’.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX I dag hedder Jacob Jensens restaurant ’Jensens Fisk’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark