DEN TOTALE ØDELÆGGELSE
75 ÅR SIDEN: Over 100.000 blev dræbt – stemningen i Vesten var euforisk
Torsdag 6. august for 75 år siden kl. 8.15 lokal tid smed USA atombomben over Hiroshima. Op til 80.000 døde på et splitsekund. Omtrent lige så mange døde langsomt i de efterfølgende måneder og år af forbrændinger, hungersnød, følgevirkninger af stråling og forgiftning i den radioaktive ruinby.
Hiroshima blev den første af foreløbig to anvendelser af atomvåben i verdenshistorien. Den anden gang kom tre dage senere i Nagasaki godt 300 kilometer væk.
– Hiroshima og Nagasaki vil for altid være en påmindelse om, at det er sket, og det kan ske igen, siger professor i historie på Københavns Universitet Poul Villaume til Ekstra Bladet.
– Vi er derhenne teknologisk nu, hvor man ret hurtigt kunne træffe beslutninger, der endte i verdenscivilisationens komplette udslettelse. De gamle nedrustningsaftaler fra 1980’ erne er langsomt støvet til og forvitret efter murens fald.
Værd at huske
– Atomvåben er noget, mange har. Russerne og amerikanerne har formentlig 6000- 7000 brintbomber hver, kineserne nok har en del hundrede. Bomber, som er meget kraftigere end atombomberne fra 1945. Så det er altid en dag, der er værd at huske.
Udslettelsen af Hiroshima og senere Nagasaki har været en af de mest omdiskuterede hændelser i det 20. århundrede.
Bomben var alles ven, så længe kun USA havde den
– De fleste historikere mener nok i dag, at der var to hovedgrunde til, at præsident Truman gav grønt lys. Den ene var, at man ville sætte et hurtigt og effektivt punktum for krigen i Stillehavet og spare tusinder af amerikanske liv, som ellers ville kunne ryge ved en decideret invasion, forklarer Villaume.
– Den anden var, at man ville sige til Stalin, som man allerede regnede med blev ens største problem, når krigen var afsluttet: ’ Se her, hvad vi er i stand til. Så hold jer på måtten.’
Euforisk stemning
Reaktionen i USA og resten af Vesten var euforisk, da nyheden nåede ud.
– Der var vild glæde og jubel i USA og i Danmark også. Det hang jo sammen med, at man nu tænkte, der endelig kunne blive sat punktum for mange års krig, fortæller Villaume.
– At der så lige røg en 150.000- 200.000 japanere, var ikke noget, man hæftede sig så meget ved.
Triumferede
På aftenen 6. august var det en triumferende præsident Truman, der over for verden kunne annoncere den første brug af sit hemmelige våben. Men ikke alle hemmelighederne kom på bordet.
Der var 345.000 mennesker i storbyen Hiroshima klokken 8.15 den morgen.
Alligevel valgte Truman i talen at annoncere det som et angreb på en ’ militærbase’, forklarer Villaume.
Forelsket i bomben
Now I am become death, the destroyer of worlds
Japans kapitulation efter fire års krig med USA og endnu flere års voldelig besættelse af store dele af det østlige Asien sluttede ni dage senere, 15. august. En krigserklæring fra Sovjetunionen og endnu en atombombe var faldet på det tidspunkt.
Krigen var slut, USA havde vundet, og i et godt stykke tid var der intet, der var mere cool end atombomben, fortsætter Villaume.
– De første mange år, helt op i 1950’ erne, var der i USA og Europa en slags offentlig forelskelse i atombomben. Atombombe-merchandise gik som varmt brød. Man havde atombombe- tyggegummi, atombombe- badedragter, atombombe-lagkager.
– Bomben var alles ven, så længe kun USA havde den. Den beskyttede os mod det onde og ville os alle det godt.
I efteråret 1945 mente 85 procent af amerikanerne, at begge bombninger var i orden.
I 2005 mente 56 procent af de adspurgte, at Hiroshima og Nagasaki var det rigtige at gøre.
Selv i Japan mente næsten en tredjedel i 1991 det samme.
Den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer havde i USA’s tjeneste samlet den frie verdens førende forskere i et laboratorium i Los Alamos dybt i New Mexicos ørken.
En del af holdet var danske Niels Bohr, som blev hevet ind fra sit eksil i Sverige. Siden 1942 arbejdede de intensivt på bomben, som man testede første gang, bare få uger inden den landede i Hiroshima.
Bomben gjorde Oppenheimer til en superstjerne, men forfulgte ham resten af livet.
Han udtalte senere ordene fra et hinduistisk skrift: ’ Now I am become death, the destroyer of worlds’.
Ordene blev hurtigt berømte og berygtede.